Københavns Gasværker_1857-1932

skabsførende, fungerer Bogholderiet som et Hovedbogholderi, der samler Afde­ lingernes Regnskabsresultater og udarbejder det endelige Regnskab. Bogholde­ riet benævnes fra dette Tidspunkt Centralbogholderiet. Med Hensyn til den tekniske Administration og Drift var Ordningen fra 1891 indtil 1912 saaledes, at der som Leder af hvert Værk fandtes en Driftsbestyrer, som ofte tillige projekterede og ledede Udvidelses- og Nybygningsarbejder paa

Værket. Det fornødne S am a rb e jd e mellem Værkerne etableredes ved, at den ældste Drifts­ bestyrer efter gammel Praksis havde en vis Be­ stemmelsesret med Hen­ syn til de daglige Dis­ positioner. Men nogen fast Ordning fandtes ikke, og efterhaanden som Antallet af Værker steg, var Ordningen ikke holdbar. I 1891, da Di­ rektoratet oprettedes, var der kun 2 Gasvær-

Pig. 202. Kassererkontoret

ker, medens der fra 1907 fandtes 4 Gasværker og 3 Elektricitetsværker foruden de 2 Ingeniørkontorer. I 1912 blev den gældende Praksis fastslaaet ved en Skrivelse til Driftsbestyrer Irminger, som anmodedes om at overtage Hvervet som ledende Driftsbestyrer, i hvilken Egenskab det paahvilede ham at bestemme Fordelingen af Produk­ tionen mellem Gasværkerne, Distributionen og Trykforholdene. Under fore­ kommende Forstyrrelser i Forsyningen fra Værkerne eller Ledningsnettet skulde den ledende Driftsbestyrer desuden træffe Bestemmelse 0111 de nødven­ dige Foranstaltninger til Afhjælpning af Forstyrrelserne, og det paalagdes derfor de øvrige Driftsbestyrere og Chefen for Gasværkernes Ingeniørkontor snarest at give den ledende Driftsbestyrer Meddelelse 0111 indtrufne Uheld etc. Et i 1914 fremsat Forslag 0111 Oprettelse af et særskilt Projekterings- og Ny­ bygningskontor vandt ikke Tilslutning. Benævnelsen for den ledende Drifts­ bestyrer ændredes i 1914 til Overdriftsbestyrer og i 1916 til Overingeniør, men 273 18