Københavns Gasværker_1857-1932

tallet af Kogeapparater steget til 3.579 og var endnu i 1886 ikke naaet højere end til 4.566). Det fremhæves i 1879 som Bevis paa, at en Prisnedsættelse ikke er nødven­ dig, at Paris, som vistnok har det højeste Forbrug pr. Indbygger og det største Kogegasforbrug, ikke har en særlig billig Pris, nemlig 7 Kr. pr. 1.000 Kubikfod (25 Øre pr. m3); men derimod gøres der meget for at lette Adgangen til Gas ved at lægge gratis Stikrør og Maalerledning, Levering af billige Kogeapparater ledsaget af Brugsanvisning etc., og Gasværksbestyreren er tilbøjelig til at mene, at denne Vej er den rigtige fremfor en Prisnedsættelse. Imidlertid voksede Kravet om billigere Gas, og Pressen tog Sagen op. I No­ vember 1881 anker »Fædrelandet« over, at Kommunen, som ved Lov er for­ pligtet til ikke at overskride en Skatteprocent paa 3, brandskatter en stor Klasse Borgere ved at forlange 5 Kr. for Gassen; den bør nedsættes til 4 Kr. for Lys­ gas og 3 Kr. for Ivogegas. Fra 1884 imødekom man i nogen Grad Kravet om billigere Gas ved at af­ skaffe Leje af Maalerne og nedsætte Prisen til 4Va Kr. pr. 1.000 Kubikfod (16 Øre pr. m3), men Maalertallet voksede dog ikke synderligt — endnu i 1887 var det kun lidt over 15.000 mod ca. 11.000 ti Aar tidligere. I Firserne finder man dog, at det er ønskeligt at opnaa et forøget Salg, og i 1885 foreslaar Bestyreren som et Middel hertil at lægge Stikrør gratis op til første Etage og aflæse Maalerne hver Maaned for dem, der ønsker det. Dette Forslag blev dog ikke vedtaget, men fra Budgetudvalget fremsættes i Slutningen af 1886 paany Ønske om Foranstaltninger til at fremskaffe større Gasforbrug. Spørgs- maalet blev behandlet af daværende teknisk Fuldmægtig Windfeld-Hansen, som i Marts 1887 fremhæver, at Aarsforbruget i København er forholdsvis ringe, lidt over 2.000 Kubikfod pr. Individ (57 m 3), medens f. Eks. Berlin og Køln har ca. 3.000 Kubikfod (85 m3) og større Byer i England op til 5.000 å 7.000 Kubik­ fod (142 å 198 m3). Det anføres, at Gasprisen disse Steder er noget lavere end i København, og næstefter en Prisnedsættelse for Gas til Kogning, Opvarmning og Motorer (der fandtes i 1884 ca. 100 Gasmaskiner i København), foreslaas det at lægge gratis Ledninger lige til Maaler, mod at Ejeren forpligter sig til at forsyne i hvert Fald Halvdelen af Kokkenerne med fuldstændigt Gasindlæg, og endvidere at Gasværket uden Fortjeneste sælger gode Kogeapparater til Forbrugerne. De to første Forslag blev vedtaget, og man tog i Sommeren 1888 fat paa en Propaganda ved Udsendelse af Cirkulærer m. m. 257 17