Københavns Gasværker_1857-1932

Pension , Løn under S ygdom m . m. Som omtalt ovenfor oppebar Gasværksarbejdere i 1857 ikke Tillæg eller andre Goder under nogen som helst Form. Arbejderne havde selv oprettet en Sygekasse allerede i Juli 1858, som straks havde et halvt Hundrede Medlem­ mer. Omkring 1860 var Sygeligheden saa stor, at Kassen havde vanskeligt ved at klare sine Forpligtelser. Gasværksbestyreren nævner i en Indstilling til Magistraten, at den større Sygelighed ikke saa meget skyldes Arbejdets Art som den Omstændighed, at de høje Skatter paa Boliger, navnlig i Yderdistrik­ terne, gør det vanskeligt for Arbejderne at skaffe sig gode Boliger for en rimelig Betaling. Bestyreren foreslaar i den Anledning at give et Løntillæg paa 4—8 sk. daglig eller ogsaa yde et Tilskud til Sygekassen, saa at den kan bevilge større Sygehjælp og mulig paatage sig Opførelse af Arbejderboliger. Endelig fremhæver Bestyreren, at det vilde være gavnligt at knytte de øvede Arbejdere fastere til Virksomheden, og som et Middel hertil kunde man stille dem i Udsigt at opnaa en Understøttelse, naar de blev arbejdsudygtige. Sygekassen kunde tillige virke som Pensionskasse, og man burde derfor støtte dette Formaal ved et Tilskud. I 1861 er der første Gang ydet et Tilskud fra Kommunen paa 600 Rdl. (1200 Kr.). Tilskudet varierede i en Række Aar og var lige til 1898 fastsat i et vist Forhold til, hvad Arbejdslønnen pr. 1000 Kbf. blev mindre end et nærmere bestemt Beløb. Det steg i Aarenes Løb op til ca. 20.000 Kr. aarlig. Til Gengæld fik Magistraten en vis Medbestemmelsesret ved Ledelsen, og Statuterne for Sygekassen er saaledes i Januar 1863 approberet af Magistraten. Ifølge Statu­ terne skulde Gasværksbestyreren være Formand for Sygekassen, og Regnskabs- og Kassererforretningerne besørges af Personalet ved Kassererkontoret. I 1898 blev Tilskudet bestemt til 23A % af den udbetalte Arbejdsløn, fra 1899 og følgende Aar 2 V 2 % indtil Kassens Ophævelse i 1906. Sygekassen virkede tillige som Begravelses- og Pensionskasse. Arbejdere, der blev arbejdsudygtige efter 10 Aars Tjeneste, eller Enker efter disse, kunde faa en mindre Understøttelse af Kassen. I Henhold til Kommunens Vedtægt af 1874 var Arbejdere pensionsberettigede efter 25 Aars Tjeneste, og Praksis havde ud­ viklet sig derhen, at der af Kommunen allerede efter 18 Aars Tjeneste bevil­ gedes Understøttelse til Arbejdere, der afgik paa Grund af Svagelighed (den første Understøttelse er vistnok ydet omkring 1890) og ligeledes til disses En­ ker. Sygekassens Pensionsydelser indskrænkedes herved til Arbejdere, der afgik efter 10—18 Aars Tjenestetid og til Enker efter disse. 243 16 *