Københavns Gasværker_1857-1932
fra 1. Maj, men tilføjer i Anledning af de fra Forbundet fremsatte Anmodninger, at man »ikke kan forhandle om Arbejdernes Lønvilkaar med en Forening, der efter de modtagne Love at dømme er en Fagforening, og hvoraf Arbejderne altsaa ifølge deres skriftlige Forpligtelse ikke kunne være Medlemmer«. For bundet blev forøvrigt hurtigt opløst, — det viste sig, at Stifteren var en uheldig Person, der blev meldt til Politiet, da han forsvandt med de hos Arbejderne opkrævede Medlemsbidrag. I Begyndelsen af 1893 fremkommer Andragende fra nogle Gasværksarbejdere om Ophævelse af Bestemmelsen om Forbud mod at være Medlem af Fagfor eninger, men Magistraten resolverer paany, at man er enig med Belysnings direktøren i, at der ikke er Grund til at lade Forbudet bortfalde. I Juli anmeldte Borgerrepræsentant J. Jensen (senere Borgmester og Overpræsident) en Fore spørgsel til Magistraten om, hvilke Grunde den har til at nægte Arbejderne Ret til at indgaa i Foreninger. Borgmester Øllgacird besvarede Forespørgslen med, at Grunden var den, at man vilde forebygge Kollisioner som Følge af, at Arbejderne som Medlemmer af en Fagforening vilde undergive sig en Myndig hed, som stod aldeles udenfor Gasværkerne, og hvis Interesser og Formaal ikke faldt sammen med dem. — Forespørgslen sluttede, uden at der skete nogen Forandring i det bestaaende Forbud. Under Budgetbehandlingen i Slutningen af 1897 nævnes Sagen paany, og da det nu antages, at Flertallet af Arbejderne i Modsætning til tidligere ønsker For budet hævet, har Magistraten efter Forhandling med Budgetudvalget taget Spørgs- maalet op til Overvejelse. Besultatet blev, at Forbudet ophævedes fra 1. Januar 1898 i Henhold til følgende Skrivelse af 31. December 1897 fra Magistraten: »I Henhold til det under Budgetbehandlingen Forhandlede skulde Magistraten herved meddele Hr. Direktøren, at den hidtil gældende Bestemmelse om, at de ved Gasværket beskjæftigede Arbejdere ikke maa være Medlemmer af de saakaldte Fagforeninger, er hævet fra 1. Januar 1898. Det vil herefter være en fuldstændig frivillig Sag, hvorvidt en Gasværksarbejder vil indtræde i en saadan Forening eller ikke, og De anmodes derfor om at drage Omsorg for, at Arbej dernes Selvbestemmelsesret i saa Henseende respekteres«. Foruden den ovennævnte Lønforhøjelse i 1892 var der i Mellemtiden — efter at Direktøren i 1893 havde foreslaaet som et Middel til at sikre Arbejdsro at yde de ældre Folk et Tillæg — af Magistraten bevilget en saadan Forhøjelse, som fastsattes til 72 Kr. aarlig for alle Arbejdere, der havde været over 10 Aar i Gasværkernes Tjeneste. Første Udbetaling skete i Januar 1894. — 237
Made with FlippingBook