Københavns Gasværker_1857-1932

For Arbejderne var Daglønnen for Pladsarbejde 5 Mark (Kr. 1,67) og i Retort­ huset 6 Mark (Kr. 2,00) for almindeligt Arbejde og 7 Mark (Kr. 2,33) for Fyr­ bødere. Formænd havde paa Pladsen 8 Mark (Kr. 2,67) og i Retorthuset 9 Mark (Kr. 3.00). Den almindelige Dagløn for Arbejdsmænd var paa den Tid vistnok 5 Mark (Kr. 1,67). I hvert Fald fik Jordarbejdere ved Ledningsnettet denne Løn, og den samme Betaling gjaldt for de 3—4 Vandpaafyldere og Vandsam- lerpumpere, der beskæftigedes. Arbejdstiden var 12 Timer daglig, hvoraf 2 Timer Spise- og Hviletid. I Re­ torthuset, hvor Driften var kontinuerlig, arbejdedes alle 7 Dage ugentlig fra 6 Morgen til 6 Aften eller omvendt, og naar Holdene skiftede, var Arbejdsvagten paa 18 Timer. Særligt Tillæg for Søndags-, Nat- eller Overarbejde blev ikke givet. Udover Lønnen havde Arbejderne ikke Godtgørelse af nogen Art, Ferie og Sygeløn var ukendte Begreber; hvis en Retorthusarbejder ønskede en F ri­ dag, kunde dette indrømmes, men uden Løn. Lygtetænderne, som udtoges blandt de tidligere Vægtere, havde ikke Dagløn, men fik en Betaling af 1 sk. (2 Øre) daglig pr. Lygte for de første 70 Lygter, medens overtallige Lygter betaltes med V 2 sk. (1 Øre) daglig. Hertil kom et ugentligt Vederlag paa 32 sk. (67 Øre) til Pudse-og Tændemateriale. Den højeste Ugebetaling for 70 Lygter var 5 Rdl. 2 Mark (Kr. 10,67), men den har aaben- bart været for rigelig; i hvert Fald indskærpede Magistraten i 1867, at det høje Vederlag kun kan betales Lygtetændere antaget før 1860. De senere ansatte maa nøjes med 60 sk., (Kr. 1,25) daglig for 70 Lygter. Endelig fandtes endnu en Gruppe, som kun talte 3 å 4 Mand, nemlig Inkassa- torerne, som ikke fik fast Løn, men V 2 °/o af det inkasserede Beløb. Denne Sats var — trods flere Forslag fra Bestyreren 0111 Forhøjelse — gældende lige til 1892. De her nævnte Lønninger laa i en lang Aarrække paa dette Niveau. Under en Dyrtidsperiode omkring 1868 har Magistraten efter Andragende fra forskel­ lige Arbejdere indrømmet en Forhøjelse paa 8 sk. (17 Øre) daglig for Tiden 1. Januar—31. Marts 1868, men der stilles dog den Betingelse for Tillæget, at den paagældende ikke tillige nyder Understøttelse af Fattigvæsenet. I 1872 blev Daglønnen fra 1. November forhøjet til 6 Mark 8 sk. (Kr. 2,17) for Plads­ arbejde og 8 Mark å 8 Mark 8 sk. (Kr. 2,67—2,83) for Retorthusarbejde. Ogsaa paa dette Tidspunkt herskede Dyrtid. Der var stærk Uro blandt Arbejderne, og Tilløb til Strejker var ikke sjældne. Bestyreren nævner i en Indberetning, at Uroen stammede fra den store Stab af løse Folk, som antoges 0111 Efteraaret, naar Produktionen steg. Om Sommeren tjente mange af disse en ret høj Løn 233