Københavns Gasværker_1857-1932
Det kniber stadig noget med at fremskaffe virkelig gode Apparater til andre Formaal end Belysning, og Belysning er og bliver derfor ogsaa i disse Aar sta dig Gassens væsentligste Anvendelsesomraade. Dette fremgaar ogsaa tydeligt af en Liste, der i 1887 blev optaget over Byens større Gasforbrugere: Teatre, Forlystelsessteder, Kaserner, Hospitaler, Skoler samt nogle Fabriker. I flere af disse blev Gassen tillige anvendt i Gasmaskiner (Gasmotorer). Paa dette særlige Omraade havde Gassen allerede fra Begyndelsen af Firserne vundet noget fremad, og i 1884 havde København ialt 96 Stk. Gasmotorer med tilsammen ca. 240 Hestes Kraft, i Størrelser fra ganske smaa Maskiner og op til en enkelt Maskine paa 10 HK. Størrelserne 1, 2 og 4 HK. var de mest anvendte; af disse fandtes henholdsvis 21, 35 og 19 Stk. Gasmaskinernes videre Udbredelse paa dette Tidspunkt hemmedes dog noget af, at de daværende Gasmaskiner ikke havde tilstrækkelig god Nyttevirkning, selv om de iøvrigt virkede upaaklage- ligt. I de følgende Aar forbedredes Gasmaskinernes Konstruktion ganske vist betydeligt, men de fortrængtes senere for største Delen af Elektromotorer og andre Arter Motorer. I Slutningen af Firserne begyndte man i de større Byer at afholde Special- Udstillinger af Gasovne, Gasapparater o. 1. En saadan Udstilling blev f. Eks. afholdt i Berlin 1888, og her udstilledes »Gaskogere, Bageovne, Opvarmnings apparater, Strygejern, Vandopvarmningsovne, Badeovne, Kaminer og Lodde- apparater«. Man ser, at det allerede nu er et ikke ringe Felt, Gassens Anvendelse spæn der over, og der arbejdes videre, ikke alene i teknisk Henseende, men ogsaa overfor Forbrugerne, idet Forstaaelsen af, at disse bør lære de bedste Apparat typer at kende, tillige vinder frem. Adskillige af Udlandets Storbyer indretter eller overvejer at indrette permanente Udstillingslokaler til dette Formaal. Og saa i København er dette Spørgsmaal under Behandling, hvilket fremgaar af, at Magistraten i Juli 1890 anmoder Belysningsvæsenet om, »at fremsende ende ligt Forslag til permanent Udstilling af Gaskogeapparater«. Angaaende Maa- den, paa hvilken dette Spørgsmaal senere udviklede sig for Københavns Ved kommende, henvises til Afsnittet: Propaganda. Der er altsaa fra ca. 1890 livlig Udvikling og Fremgang paa de nævnte Om- raader, og Gassen anvendes i større og større Brændere og til stedse mere og mere specielle Opgaver, eftersom disse stilles af det praktiske Livs Krav. I det følgende er der givet en kort Oversigt over de Hovedlinier, Udviklingen har fulgt paa de herhen hørende mange og yderst forskelligartede Omraader. 212
Made with FlippingBook