Københavns Gasværker_1857-1932

I Firserne blevVesterbros Passage forsynet med Lygter, hvori var anbragt de saakaldte SiemenskeRegenerativbrændere, hvor Forbrændingsluften blev forvarmet ved Gassens Forbrændingsprodukter. Herved opnaaedes en større Nyttevirkning, nemlig 5—7 Normallys pr. Kubikfod Gas i Timen. Lygterne tændtes i Begyndelsen paa den Maade, at Lygtetænderen ved Hjælp af en Stige

gik op til Lygten, aabnede Døren i denne, drejede Hanen og derefter tændte Gassen med en medbragt Stiklygte. Senere gik man over til en mindre besværlig Metode, idet man tændte ved Hjælp af en Tændlygte, der bestod af et paa Enden af en Stang anbragt Blikhylster, hvori var anbragt en lille Olielampe. Denne Tændlygte blev af Lygtetænderen indført i Lygten igennem en Bundlem i denne og stødte derefter mod en Arm paa Hanen, hvorved denne aabnedes, og saa tændtes den udstrøm­ mende Gas af den lille Olielampes Flamme. I 1881 havde man efterhaanden indset, at Lygterne, paa Grund af det vekslende Gastryk, brændte med Flammer af meget forskellig Størrelse, hvorfor man paabegyndte Indførel­ sen af Blusregulatorer under Brænderne. Bliklygterne var imidlertid i Aarenes Løb blevet saa fortærede af Rust, at det blev nød­ vendigt at forny dem, og man begyndte der­

for i 1889 at ombytte dem med Lygter af Støbejern, der som bekendt er bety­ delig mere modstandsdygtigt mod Rust. Ombytningen af samtlige Lygter var tilendebragt i 1893. Et Billede af en saadan Lygte ses paa Fig. 130. I 1893 gjorde man det første Forsøg med Gasglødelysbrændere, idet de blev installerede i 23 Lygter paa Dosseringen. En Glødelysbrænder bestaar af en Brænder med aflyst Flamme, der frem­ kommer ved, at der i Brænderrøret tilføres Gassen atmosfærisk Luft, inden den forlader Brændermundingen. I denne Flamme er anbragt et ildfast Net, som bringes til Hvidglødhede ved Flammens Varme og derved udsender et stærkt hvidt Lys. Med disse Brændere blev opnaaet en Nyttevirkning paa 20—25 Normallys pr. Kubikfod (28 Liter) Gas i Timen, og da Gasforbruget var 3,5 198