Københavns Gasværker_1857-1932

ved i Numrene den 5. og 19. December 1857 at bringe de her gengivne Billeder (Fig. 123 og 124). Længe kunde Bladet dog ikke finde sig til Bette i denne Idyl, og allerede den 19. December 1857 fandtes der paany et Angreb paa Kommunalbestyrelsen for manglende Belysning paa »Magistratens egen Gasvej« (d. v. s. den nuværende Gasværksvej) Fig. 125. Billedet Fig. 126 skal sikkert ogsaa forstaas som en Kritik mod Magistraten over Vægternes Lønninger. Der var ved Gassens Indførelse som Belysning opsat ialt 1946 nye Gaslygter i Byen. Lygterne blev anbragt dels paa Støbejernspæle langs Fortovene og dels paa Smedejernsarme paa Husene.

Fig. 12 7 Paa Fig. 127 ses en af de første Gadelygter i Køben­ havn. Lygten var fremstillet af Jernblik og hvilede løst paa et Stativ, den saakaldte Lygtekurv, der var fastgjort paa Lygtepælen. Gasrø­ ret, der fra Jorden gik op gennem Lygtepælen, ragede op i Lygten gennem et Hul i Lygtebunden og afsluttedes med en Hane, oven­ for hvilken Brænderen var anbragt. Denne var i de første Aar en Fiskehalebrænder, saaledes kaldet efter Flammens Form, men nogle Aar senere afløstes den af Snitbrænderen, saaledes kaldet, fordi Gassen strømmede ud af en fin Spalte i Brænderhovedet, medens den ved Fiskehalebrænderen strømmede ud af to skraat stillede Huller. Snitbrænderen gav en bedre Nyttevirkning og var lettere at rense. I de almindelige Lygter var kun anbragt een Brænder, men paa Gadehjørner og i de store Kandelabre paa større Pladser og Torve var anbragt Grupper af Brændere. Oprindelig fandtes kun 3 Kandelabre, som blev skænkede til Kø­ benhavns Kommune af det engelske Firma, der anlagde Gasværket. Paa Fig. 128 og 129 ses en af disse Kandelabre, som findes foran Domhuset paa Nytorv. Snitbrænderen havde en Nyttevirkning af 2— 2 V 2 Normallys pr. Kubikfod Gas (ca. 28 Liter) i Timen. En almindelig Snitbrænder brændte 5 Kubikfod i Timen og havde altsaa en Lysstyrke af 10—12,5 Normallys. Fig. 128

196