Københavns Gasværker_1857-1932

des lige meget. Skindbælgene kan ved Angreb af Fugtighed trække sig sammen, Rumfanget vil altsaa formindskes, og Maaleren registrere for meget. Dersom Læderbælgen strækker sig, eller Gliderfladerne paa Ventilerne slides eller klæ­ ber, saaledes at de ikke lukker rettidigt, vil Ur­ værket som Regel registrere for lidt. Fig. 118 viser en af de nyeste tørre Gasmaalere. Relysningsvæsenet gør stadig indgaaende Forsøg med at forbedre den tørre Gasmaaler, saaledes kan nævnes Forsøg med en Grafitbelægning paa Gliderfladerne; en Udførelse, som baade lier og i Udlandet har vakt megen Interesse. 4. Aatomat-Gasmaalere I 1890 blev der paa Prøve opsat nogle faa

vaade Automatmaalere, bl. a. hos daværende Rorgmester Øllgaard; det frem- gaar dog af en Klage fra Rorgmesteren, at Automatværket hurtigt kom i Uorden. 1896 blev der anskaffet ca. 100 Stk. vaade Automatmaalere af Kontorchef i Relysningsvæsenet L.P . V. Elpers Konstruktion; men det viste sig, at Automat­ værket var for spinkelt og kompliceret.

1899 skaffede J. Timm & Sønner de saakaldte Pcirkinson Automater; heller ikke disse var sær­ lig gode. I 1910 indførtes Dansk Maalerfabriks franske Automat „Decime“ (ogsaa kaldet „Roil“). Denne Automat virkede ret tilfredsstillende, og der blev anskaffet et større Antal Automatmaalere i Aa­ rene indtil 1920, paa hvilket Tidspunkt der fand­ tes ca. 60.000 vaade Automatmaalere anbragt hos Forbrugerne. I Krigsaarene og de Aar, der fulgte efter, varierede Gasprisen meget, og da Automaten var saaledes indrettet, at det var nødvendigt at nedtage Maaleren for at kunne foretage den 183

Fig. m . Tør- Autom atm aaier