Københavns Gasværker_1857-1932

I Aarene 1857—1924 anvendte man i København udelukkende de saakaldte vaade Maalere, og de Forandringer, der i dette Tidsrum er foretaget ved Konstruk­ tionen, er kun faa. De bestaar væsentligt i, at Kanalerne, hvorigennem Gassen ledes i Maaleren, er blevet gjort større, og Pakdaasen, der er anbragt ved Tromle­ akslen, er hævet 4 cm. Grunden til disse Ændringer er, at man i Aaret 1909 forhøjede Gastrykket i Ledningerne for at opnaa en bedre Gasforsyning. I For­ bindelse hermed forlangte Belysningsvæsenet, at en 3 Lys Maaler med en no r­

mal Gennemgang paa 420 Liter Gas pr. Time skulde kunne yde op til 1 m3 pr. Time. Alle de indkøbte Gas- maalere bliver, inden de udleveres til Brug i Byen, omhyggeligt undersøgte paa den i Belysningsvæ­ senets Administrations­ bygning i Kælderetagen indrettede J u s t e r s t ue. Det er ved denne Lejlig­ hed ikke alene Maaler- nes almindelige tekniske D a t a o g I n d r e t n i n g , d e r u n d e r s ø g e s (Tæthed,

Fig. H3. Gasmaalerne justeres

ensartet Gang o. s. v.), men ved Hjælp af omhyggeligt inddelte og justerede Maalerapparater bliver der tillige gennem hver enkelt Maaler ledet forskellige Luftmængder under samme Tryk som i Byens Gasledninger, hvorved det nøje

kan kontrolleres, at Maalernes Viserværk viser rigtigt. Den vaade Gasmaaler virker paa følgende Maade:

Et vist Kvantum Gas afspærres mellem en Vandflade og en roterende Trom­ les Inderflade. Maalerens Ydeevne er da bestemt ved Tromlerumfanget multi­ pliceret med det Antal Tromleomdrejninger, som udføres pr. Time (100—120 Omdrejninger pr. Time ved 3, 5 og 10 Lys Maalere). Urværket drives fra Trom­ lens Aksel gennem en i Forhold hertil beregnet Tandhjulsomsætning. Se Fig. 114 og 115, der viser en vaad Maaler set forfra og fra Siden i Snit. Den vaade Maaler registrerer med stor Nøjagtighed, vel at mærke saalænge

1 8 0