Københavns Gasværker_1857-1932
For Ledningerne efter Maaler anbefalede Gasværket, at benytte en bestemt Rørtabel, og det var overladt Gasmesteren at følge denne eller ej, hvorimod der i det Regulativ, der udkom i 1914 og i det sidste fra 1928, findes Rørdi mensioneringstabeller for saavel Til- som Afgangsledninger, og de heri angivne Dimensioner forlanges overholdt som Minimum. Indtil 1. April 1932 har Gasmaalerne været forbundet til Ledningsnettet ved
Hjælp af Bly rør, og Maalere under en vis Størrelse har været anbragt paa Træhylder; fra nævnte Dato indførtes Maalerstativer, indrettede saaledes, at Maaleren hvilerpaa enRærevinkel,der fastgøres til Stativets paa Væggen fast gjorte Grundplade. Maaleren tilsluttes ved Hjælp af enVinkelhane(seFig.l 12). 3 . Gasmaalere
I 1857 gav Magistraten den Komité, der var nedsat til at varetage Ordnin gen vedrørende Igangsætningen af Gasværket, Remyndigelse til at ind købe 1.600 Stk. vaade Maalere i Eng land. Disse Maalere var indrettet saa ledes, at Tælleværkerne registrerede Gasforbruget i engelske Kubikfod. Den daværende Justermester i Kø benhavn anmodede imidlertid Magi straten om at sørge for, at Gassen blev maalt i danske Kubikfod, da det ifølge Loven ikke var tilladt at benytte et udenlandsk Maal. Efter mange og lange Forhandlinger enedes man tilsidst om at anvende den normerede Størrelse af en Kultønde som Maal for Gassen, og derved opnaaede man at kunne benytte Maalere, der registrerede engelske Kubikfod, idet 1 en gelsk Kubikfod praktisk taget er lig Vß Kultønde. Paa denne Maade fremkom Maalet Ve Tønde som Enhed for Rummaal af Gas, og denne Maaleenhed blev bibeholdt, indtil man i 1910 paabegyndte Indførelsen af Metersystemet for Gas- maalingens Vedkommende, idet alle Maalere efterhaanden forandredes til at registrere Kubikmeter; først i 1921 var dette Arbejde tilendebragt. Fig. 112. Ny Maaleropsætning
178
Made with FlippingBook