Københavns Gasværker_1857-1932

stadig brugt den samme Metode, nemlig at foretage Boringer over de Ledninger, man har Mistanke til, og ved forskellige Midler undersøge, om der strømmer Gas op af Hullerne. Boringerne udføres ved at slaa lange Mejsler ned i Jorden indtil et lille Stykke over Ledningen. I de første Aar prøvede man, om der strøm­ mede Gas op af Borehullerne ved at sætte en Tændstik til, men efterhaanden som man fik store Kloaker og Telefonblokledninger med tilhørende Brønde, blev denne Metode for farlig, idet man risikerede Eksplosioner, hvis Gassen fra de utætte Ledninger var trængt ind i disse Brønde, og antændt Gas fra Bore­ hullet slog tilbage til Brønden. Man gik derfor allerede i Halvfemserne over til at holde en Strimmel af Filtrerpapir, vædet med en Opløsning af Palladium- klorure, over Borehullet. Var der Gas tilstede, farvedes Strimlen brun. Denne Metode var imidlertid noget besværlig og ikke helt paalidelig, og man har nu allerede i en Del Aar brugt den saakaldte Indikator. Apparatet indeholder et Hulrum, som paa den ene Side lukkes med en porøs Lerplade og paa den anden Side med en bevægelig Metalmembran, der er i Forbindelse med et Viserværk. Sættes nu Apparatet over Borehullet, saaledes at den porøse Lerplade vender mod dette, vil Gassen diffundere hurtigere gennem Lerpladen end den atmos­ færiske Luft, som findes i Apparatets Hulrum, kan komme ud gennem Ler­ pladen. Der opstaar derved et Overtryk i Hulrummet, som paavirker Mem­ branen, saaledes at Viseren giver Udslag, der bliver større, jo mere Gas, der er tilstede. Ved de mest moderne Apparater af denne Art erstattes Membranen og Viser­ værket med en almindelig Vædsketrykmaaler, og Luftarterne fra Borehullet suges op af Hullet og gennem Apparatet ved Hjælp af en lille Kautsjukpumpe. Ved denne Metode opnaar man dels større Følsomhed af Apparatet og dels, at man kun behøver at slaa Boremejslerne ca. 30 cm ned i Jorden, medens man tidligere maatte slaa dem ca. 1 Meter ned. I Begyndelsen anvendte man kun disse Undersøgelsesboringer, naar der blev meldt Utætheder, men siden 1891 har man stadig foretaget systematiske Boringer, idet man hvert Aar om Sommeren i et Par Maaneder foretager Boringer over Ledningerne i et bestemt Distrikt af Byen og paa den Maade holder Ledningsnettet under Observation for Utæt­ heder. Hvor Kørebanen er belagt med Asfalt eller engelsk Brolægning paa Betonun­ derlag, hør saadanne Boringer ikke foretages. Man anbringer da, inden den ny Gadebelægning lægges, Sanddræn over Ledningerne, hvorfra der med ca. 20 m Mellemrum føres lodrette Bør, foroven lukkede med en Bronceprop, hvis Over­ 173