Københavns Gasværker_1857-1932
Der er i Aarenes Løb lagt ca. 28.600 Meter Højtryksledninger med ialt 12 Regulatorhuse og 2 Regulatorbrønde. Paa Fig. 101 ses Trykledningsnettet, som det ser ud nu. Gastrykket i Hovedledningsnettet var i Regyndelsen ret lavt. I 1867 meddeler Magistraten, at Gastrykket i Hovedledningerne skal være mindst 0,9” Vandsøjle, i Tiden fra Kl. 1 Nat til Kl. 4 Morgen dog kun 0,75”. De nævnte Tal svarer til henholdsvis 23 mm og 19 mm. Grunden til det lave Tryk var, at Gassen den Gang næsten udelukkende benyttedes til Relysning, og Relysningslegemerne,
der var Snit- og Argandbrændere, brændte bedst ved lavt Tryk. Da Gaskogeapparater med Runsenbrændere i F ir serne begyndte at faa Indpas, og navnlig da Gasglødelys- brænderne kom frem i Halvfemserne, blev man nødt til at forhøje Gastrykket, idet disse Rrændere fordrer ret højt Tryk, og Trykket i Ryledningerne er derfor efterhaanden sat op, saaledes at der nu er et Minimumstryk paa ca. 60 mm og et Maksimumstryk paa ca. 100 mm. Gassens Tryk maales i mm Vandsøjle. Til Maalinger be nyttes som oftest en Trykmaaler som den paa Fig. 106
viste. Den bestaar af et bøjet Glasrør med lige lange Grene, mellem hvilke er anbragt en Maalestok. I den øverste Ende af den ene Gren er anbragt en Mes singhane med Mundstykke til Forbindelse med en Gummislange; den anden Gren er aaben foroven. Skal Trykmaaleren benyttes, hældes der Vand i Glas set til udfor Maalestokkens Nulpunkt, og Trykmaaleren forbindes ved Slangen til Gasledningen. Hanen aabnes, og Vandet synker da i den Gren, der er for bundet med Gasledningen og stiger i den aabne Gren. Forskellen i mm mel lem de to Vandspejlshøjder giver da Gastrykket. For at et Hovedledningsnet skal virke tilfredsstillende, maa Ledningerne, for uden at være rigtigt dimensionerede, være rene. Visse af Gassens Restanddele, navnlig Vanddamp, Naftalin, Ilt og Kulsyre, giver Anledning til Resværligheder, idet de afsætter faste Stoffer, som foranlediger Forstoppelser eller i hvert Til fælde bevirker, at Ledningernes Tværsnit formindskes. Gassen er altid mættet med Vanddamp, naar den forlader Værkerne, og om Vinteren, naar Frosten trænger ned i Jorden, giver Vanddampen Anledning til Isdannelser i Lednin gerne, hvilket navnlig i de mindre Ledninger kan bevirke Forstoppelser. Disse uheldige Forhold er allerede i en Del Aar med Held modvirket ved at tilsætte 170
Made with FlippingBook