Københavns Gasværker_1857-1932

kelte Dele vejes. Man kan nu bereg­ ne, hvormeget Kornstørrelsen er for­ mindsket ved Faldet, og faar herved et Maal for Koksenes Styrke. | [Salgskoksene undersøges paa lig­ nende Maade og desuden ved kemisk Analyse. Af de forskellige Sorter, især de mere værdifulde (hele Koks, knu­ ste Koks) tages ugentlige Prøver i Form af en tilfældig Sæk med 1 Hek­ toliter Koks, der er bestemt til Salg. Disse Koks er fugtige, og da en Del af Vandet fordamper under Sorteringen, tørres de efter at være maalt og vejet. Til Tørringen benyttes et Tørreskab (indre Højde 1,12 Meter, Bredde 0,74 Meter, Dybde 0,74 Meter) med 2 gen­ nemhullede Hylder (Fig. 95). Koksene indvejes i Kasser af stærkt Traadvæv; der kan samtidigt tørres to Prøver å

Fig. 95. Tørreskab til Koks

1 Hektoliter. Skabet opvarmes ved Gas, og Temperaturen holdes paa ca. 200° Celsius. Efter Tørring og Afkøling underkastes Koks >22 mm en Fald- prøve som omtalt ovenfor. Knuste Koks (22—45 mm) falder 2 Gange før Sor­ teringen. Den kemiske Analyse foregaar i alt væsentligt som for Kul. Efter Behand­ ling i en særlig Koksknuser neddeles Koksene paa et Deleapparat, og naar Kornstørrelsen derefter er bragt ned til 5 mm, males Prøven i en Porcelæns­ kuglemølle. En Staalmølle med Staalkugler kan ikke benyttes, da Koksene er for haarde, saa Møllen slides, og der gaar Jern over i Kokspulveret. Der bestemmes sædvanligt Vand, Aske, Svovl, Brændværdi og Askens Smeltepunkt. Det bemærkes, at Brændværdien af den aske- og vandfri Kokssubstans næsten er konstant for alle normale Koks, saaledes at man ofte kan nøjes med at finde Brændværdien ved Beregning. Derimod afviger Koksaskens Smeltepunkt som oftest fra, hvad man maatte vente, naar man kender Askesmeltepunktet for de afgassede Kul.

150