Københavns Gasværker_1857-1932

Svovlet til Svovlsyre, som bestemmes. Som oftest afgasses der nu Kul med et lille Svovlindhold, og Svovlmængden i Gassen er derfor ringe. Naftalinindholdet har en Del Interesse af Hensyn til de Tilstoppelser i Led­ ningsnettet, som dette Stof kan foraarsage. Gassen ledes gennem en mættet Pi- krinsyreopløsning, og i det udfældede Naftalinpikrat findes Naftalinmængden ved Titrering. Ammoniak bestemmes ved, at Gassen bobler gennem fortyndet Normalsyre, som derefter titreres. Endelig har man, efterhaanden som den tekniske Gasanalyse udvikledes, an­ vendt en lang Række Metoder til Bestemmelse af Gassens Hovedbestanddele. Det vil føre for vidt at gaa i Enkeltheder, her skal blot Hovedtrækkene nævnes: Kulsyre absorberes med Kalilud, tunge Kulbrinter med rygende Svovlsyre, Ilt med Fosfor og Kulilte med ammoniakalsk Kuproklorid. Brint og Methan be­ stemmes ved Eksplosion med Ilt eller ved Forbrænding over Platin eller Kob­ berilte, og Kvælstof findes som Rest. Vandgasfremstillingen Vandgasfremstillingen danner et Omraade for sig. Laboratoriernes Medvirk­ ning ved Driften har altid, siden det første Vandgasværk byggedes 1882, bestaaet i Udførelse af Gasanalyser og Undersøgelse af Olier til Karburering af Gassen. I Aarene 1915—18 maatte man paa Grund af Brændselsmangel ofte fremstille Blandinger af Vandgas med Generatorgas paa en Maade, der ellers ikke er al­ mindelig ved Gasværkerne, og dette medførte et stort analytisk Arbejde, der under de til Tider overordentlig vanskelige Forhold var til stor Støtte for Gas­ værksdriften. B I P RODUKT E RN E S F R EMS T I L L I NG OG UNDER SØGE L S E Koks Oparbejdningen af dette Biprodukt sker udelukkende ved Midler af mekanisk Art, og Laboratoriets Medvirkning kræves derfor kun sjældent. Undersøgelsen af Koksene foregik tidligere blot derved, at Hektolitervægt og Vandindhold blev bestemt, naar det ansaas for nødvendigt; nu og da foretoges en Sorteringsprøve eller en Askebestemmelse. I de sidste Aar er der sket en Forandring paa dette Omraade. Administrationen ønsker nu et nøje Kendskab til Salgskoksenes Kvalitet, og man er tillige begyndt at undersøge Raakoksenes Kornstørrelse og Styrke for derved at bedømme de anvendte Kuls Evne til at give gode Koks. Alt dette har medført et meget forøget Laboratoriearbejde. 148