Københavns Gasværker_1857-1932

har vist sig, at den ogsaa for Gaskul er af Værdi, naar den gennemføres for alle modtagne Kul. Emnet deler sig naturligt i to Dele, Prøveudtagning og Analyse, og hver af disse skal beskrives for sig. Blandt de analytiske Metoder omtales de, der ken­

des fra enhver Lærebog i kemisk Analyse, kun med faa Ord, me­ dens de mindre kendte Metoder behandles noget mere udførligt. Prøveudtagning a f Kul Dersom man skal tillægge en Kulanalyse nogen Værdi, maa den Prøve, der analyseres, re­ præsentere et Gennemsnit af det Kulparti, hvoraf Prøven er udta­ get. Da Kullenes Indhold af Aske og Vand ofte er meget ujævnt fordelt, maa Prøven være tem­ melig stor og bestaa af mange Smaaprøver udtaget overalt i Partiet. Endvidere maa Prøven knuses, blandes og findeles saa- ledes, at den ringe Mængde, der analyseres — ofte kun 1 å 2 g — er et virkeligt Gennemsnit

Fiq. 88. Kulknuser

af Prøven. Den Fremgangsmaade ved Behandlingen af en Kulprøve, der tidligere var almindelig ogsaa ved Gasværkerne, og som endnu benyttes meget, ofte med visse Ændringer og Forbedringer, er den saakaldte Diagonaldeling. Efter denne Metode blandes Prøven med Skovl, hvorefter der dannes en flad, kvadratisk Dynge, som deles i fire lige store Dele efter Diagonaler. De to modstaaende Dele bortkastes; Resten knuses, blandes paany og deles atter efter Diagonaler, og dette fortsættes, indtil Prøven har en passende Vægt og Kornstørrelse, saa den kan benyttes til Analysen. Ved Diagonaldeling kan man naa gode Resultater, hvis den Person, der ud­ fører Neddelingen, er øvet og omhyggelig, men Fremgangsmaaden er besvær­ 138