Københavns Gasværker_1857-1932

det har Betydning for Udbyttet, hvorledes disse arbejder i Fyrene. I Driften varer Afgasningen mange Timer, Temperaturen er anderledes end i Prøvegas­ værket, og Forholdene er i det hele yderst forskellige. Direkte Sammenligning mellem Drift og Prøvegasværk er saaledes vanskelig, men dersom Prøvegas­ værket blot kunde give paalidelige og let maalelige Resultater, kunde man sammenligne disse indbyrdes og derved opnaa et værdifuldt Kendskab til Af- gasningsforholdene for de forskellige Kul. Man kan ikke sige, at dette Prøve­ gasværk opfyldte alle rimelige Krav til ensartet Arbejdsmaade. Støbejernsre­ torterne var uholdbare, de bulnede ud og blev ret hurtigt utætte. Det var vanskeligt til enhver Tid at arbejde med samme Retorttemperatur, og Mulig­ heden for Sammenligning mellem Resultater fra forskellig Tid blev paavirket deraf. Da Tjære og Vand ikke kunde bestemmes, var det ikke muligt at op­ stille Vægt- og Varmebalance for Afgasningen. Trods de nævnte Ulemper bar dette Prøvegasværk dog vist sig nyttigt, især ved Undersøgelse af mindre Prøvepartier af Kul med ukendte Egenskaber. I en Periode under Verdenskrigen, da Kul af enhver Art samt Brunkul og Tørv maatte anvendes til Gasfremstilling, blev det saaledes benyttet i udstrakt Grad. Prøvegasværket i de senere Aar I Aarene efter 1920 er der sket store Forandringer med Gasværkernes Drift. Ovne med Vertikalretorter indførtes, og af flere Grunde fik kemiske Analyser af Kullene større Betydning end tidligere. Dette medførte, at man lagde min­ dre Vægt paa Resultaterne fra Prøvegasværket, ogsaa fordi disse Resultater som nævnt ikke var saa sikre som ønskeligt. Det var dog ikke let helt at forlade den gamle Tanke om Prøveafgasning af smaa Kulmængder. I Vertikalretorten føres der Damp til de afgassede Kul, og den dannede Vandgas forøger Gasudbyttet. Denne Proces er vanskelig at ud­ føre i smaa Prøvegasværker, men den egentlige Gasudvikling spiller ogsaa i Vertikalovnsværket en Hovedrolle for Udbyttet. Hertil kommer, at man ofte anvender en Blanding af to eller tre Kulsorter, der hyppigt er af indbyrdes for­ skellig Natur og derfor ikke kan benyttes enkeltvis i Driften. Det har sin In­ teresse at studere disse enkelte Sorters Afgasningsforhold, selv om det maa ske ved Prøvegasværksforsøg. I Aarenes Løb er der fremkommet mange nye Forslag til Prøveafgasning, og man kunde saaledes gøre sig Haab om at overvinde nogle at de Ulemper, det hidtil benyttede Prøvegasværk led under, samtidig med at man bevarede 129