Københavns Gasværker_1857-1932

%

værk beskæftiges nu een fast Kemiker og 3 Laboratoriemedhjælpere, medens der ved Valby Gasværks Laboratorium virker een fast Kemiker, een assisterende Kemiker samt 5 Medhjælpere. Alle 3 Kemikere er polytekniske Kandidater. En Skildring af Laboratoriernes Virksomhed i de forløbne Aar maa, paa Grund af Stoffets store Omfang, faa en noget skematisk Karakter. Paa et enkelt Omraade — nemlig Kulundersøgelsen — er der dog givet en mere fyldig Frem ­ stilling, idet denne Gren af Laboratoriernes Arbejde vel nok maa siges at være den mest betydningsfulde, fordi den giver en Basis for Kulindkøb og for Dis­ positioner i Gasværksdriften og saaledes er af afgørende Betydning i Arbejdet paa at opnaa den bedst mulige Økonomi i Anlægenes Drift, og de bedst mulige Produkter. løvrigt deler Stoffet sig naturligt i endnu to Grupper, nemlig det laboratoriemæssige Tilsyn med selve Gassens Fremstilling, altsaa den egentlige Driftskontrol, og Arbejdet vedrørende Biprodukternes Fremstilling og Undersø­ gelse. Udenfor disse Kammer ligger endnu en Del Arbejde, som omtales til Slut. KULUND ERSØG EL SE En tilfredsstillende Undersøgelse af Kul, der skal benyttes som Brændsel, er forholdsvis let at gennemføre; det vil i Almindelighed være nok at foretage en simpel kemisk Analyse i Forbindelse med en Brændværdibestemmelse. Skal Kullene derimod bruges til Afgasning i Gas- eller Koksværker, stiller Sagen sig langt vanskeligere, fordi de forskellige Kulsorters afvigende Egenskaber kommer stærkt frem under Afgasningen, og det er svært at klarlægge disse Egenskaber ved en kemisk Analyse. Den bedste og mest oplysende Bedømmelse af Gaskul faar man ved Forsøg i Driften eller i særlige Prøvegasværker, der er saa store, at alle væsentlige Driftsforhold kan tages i Betragtning. Afgasningsforsøg i saadanne Anlæg er kostbare, de tager som Regel lang Tid, og der kræves store Kulmængder til Prøverne, hvilket ofte er en Ulempe. Man kommer derfor vanskeligt uden om at maatte bedømme Gaskul ved Undersøgelse af smaa Mængder; dette Problem har da ogsaa beskæftiget Gasteknikere Verden over, og det kan endnu ikke siges at være løst til Fuldkommenhed. I det følgende vil der i store Træk blive gjort Rede tor, hvilke Metoder Kø­ benhavns Gasværker har benyttet ved Undersøgelse at Kul, siden Gasværkerne tik sin første videnskabeligt uddannede Kemiker og sit tørste Laborato­ rium. I mange Aar, indtil kort efter Verdenskrigen, lagde man Hovedvægten paa Bedømmelse ved Afgasningsforsøg, og de anvendte Metoder af denne Art

125

Made with