Københavns Gasværker_1857-1932

Den foran omtalte kemiske Oparbejdning af Tjæren tinder ikke Sted ved de københavnske Gasværker. Det har været under Overvejelse at etablere en Omdannelse af Tjæren til Vejmateriale, men man har anset det for mere prak­ tisk at overlade denne Fabrikation til den private Industri. De københavnske Gasværker producerer aarlig over 11.000 Tons Stenkulstjære. IV. Gasvandets økonomiske Værdi skyldes dets Indhold af Kvælstofforbin­ delser. Det er Stenkullenes Kvælstofindhold, som her gør sig gældende. Vi har her et Led af dette Grundstofs—Kvælstoffets—Kredsløb i Naturen: Stenkullenes Kvæl­ stof hidrører rimeligvis fra dyriske (altsaa organiske) Rester, aflejrede for Mil­ lioner af Aar siden sammen med de Plantedele, der har dannet Stenkullene. I Gasvandet (Ammoniakvandet) kommer dette Kvælstof frem i uorganisk Form, og man kan da af dette fremstille Kvælstofkunstgødning — f. Eks. svovlsur Am­ m on iak—, som af Planterne igen omdannes til organiske (»levende«) Kvælstof­ forbindelser, der kan tjene Dyrene til Føde og saaledes igen blive til dyriske Bestanddele —Æggehvide, Kød, Haar og Hud — for maaske at begynde Kreds­ løbet forfra. Paa de københavnske Gasværker findes saakaldte Ammoniakfabriker, hvor man af Gasvandet fremstiller Ammoniaksalt (svovlsur Ammoniak), der afsættes til Landbruget, samt rent Ammoniakvand (»Salmiakspiritus«), det sidste i til­ strækkelig Mængde til at dække Landets Forbrug. Fd fra Gasvandet kan der iøvrigt fremstilles mange andre Ammoniakforbin­ delser, f. Eks. Klorammonium (Salmiak), Ammoniumkarbonat (»Hjortetaksalt«), Ammoniumnitrat, der anvendes til visse Sprængstoffer, ligesom man deraf igen kan fremstille Luftarten Kvælstofforilte, der anvendes af Tandlægerne til de kortvarige Gasbedøvelser. Endvidere kan man ud fra disse Stoffer fremstille det farlige Sprængstof Nitroglycerin og det mindre farlige Nitrocellulose, der anven­ des til Skydebomuld. V. Cyan og Svovl er ogsaa Bestanddele, som dannes af Stenkullene under Afgasningsprocessen i Gasretorten. Disse Stoffer fjernes fra Gassen, inden den sendes ud i Ledningsnettet, idet de optages af en Gasrensemasse, der bestaar af Myremalm eller Okkermalm fra de jydske Hedeegne. Den brugte Gasrensemasse har Pengeværdi, netop fordi den indeholder Cyan­ forbindelser og Svovl, og i kemiske Fabriker, hvortil Gasværkerne sælger den, kan man bl. a. udvinde Ferrocyankalium af den. Af dette Stof kan man igen fremstille det giftige Cyankalium, der anvendes i store Mængder til Guldud­ vinding i Guldminerne i Sydafrika. Af Svovlet i den brugte Gasrensemasse kan 123