Københavns Gasværker_1857-1932
Forslaget var motiveret ikke alene af Hensynet til det fremtidige Gasforbrug, men ogsaa af Hensynet til Gasværkernes Økonomi. Der vilde nemlig opnaas en ganske betydelig Kulbesparelse og en stor Nedsættelse af de øvrige Produk tionsudgifter. Dernæst var der Hensynet til, at Valby Gasværk kun havde eet System af Ledninger og Apparater, saaledes at Værket maatte ligge stille 1 å 2 Maaneder af Aaret, medens der foretoges Eftersyn og Reparationer. I den Tid maatte de andre Gasværker overtage hele Produktionen, og da Vestre Gasværk
var meget udslidt, kun de et Uheld fremkalde en Katastrofe, hvis den nødvendige Gas ikke kunde produceres. Efter Forslaget skul de Retortluiset bygges til at indeholde 20 Ovne med vertikale Retorter, hvoraf dog kun Halv delen opførtes nu. De vertikale Retorter er nærmere omtalt i Af snittet om Gastekni- kens Udvikling.
Fiq. 77. Kokssortering og Koksudleuering
Kullene, der tidligere lagredes i Kulhuse, vilde efter Forslaget blive anbragt under aaben Himmel, en Fremgangsmaade der nu var blevet almindelig, og hvorved den store Udgift til Kulhuse sparedes. Kulpladsen deltes i 2 Dele, der beherskedes af 2 elektriske Kørekraner. Udgiften til denne Udvidelse blev Kr. 5.856.428,45 hvilket i Sammenligning med Revillingen giver en Mindreudgift af Kr. 1.793.571,55. Det nye Anlæg havde en Maksimumskapacitet paa 125.000 m3 i Døgnet, medens det gamle Anlægs Kapacitet var paa 100.000 m3. Det næste Udvidelsesarbejde blev bragt i Forslag i Borgerrepræsentationens Møde den 9. Juni 1927. Det var Opførelsen af den Gasbeholder, som under For slaget om den store Udvidelse midlertidigt blev udskudt af finansielle Grunde, og hvortil der allerede i 1918 var foretaget Udgravningsarbejder for at bøde paa den daværende store Arbejdsløshed. Efter Forslaget om Nedlæggelsen at Vestre Gasværk kunde Bygningen af denne Gasbeholder ikke opsættes længere.
117
Made with FlippingBook