KøbenhavnVandværk_1859-1909

68

VANDVÆRKETS GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER

yngre Grønsandsdannelse o v e r Skrivekridtet. Nogle Aar forinden var nemlig Grønsandet ved Køge Aa blevet opdaget, og denne Grønsandsdannelse viste sig i Modsætning til det engelske og franske Grønsand at være yngre end Skrivekridtet, altsaa at hvile oven paa dette. Idet man altsaa haabede at finde vandførende Grønsandslag i nogenlunde tilgængelige Dybder over Skrivekridtet, paabegyndtes forskellige Boringer, saaledes i Taastrup-Valby, Syd for Taastrup Station, i en vandrig Egn, hvor man ogsaa i en Dybde a f ca. 40 Fod fandt temmelig rige vandførende Lag. Med denne Boring var det konstateret, at Vand kunde fremskaffes fra let tilgængelige, vandførende Lag over Skrivekridtet, og det næste Ønske formede sig da til at kunne faa delte Vand til at ilyde til Damliussøen, som man fra gammel Tid betragtede som et uundværligt Led i Stadens Vandforsyning. Dette lod sig ikke gøre for Boringerne ved Taastrup- Valby, der ligger langt uden for og lavere end Damhussøens Opland. Man besluttede sig da til at forsøge en Boring indenfor dette Opland i Egnen ved Harrestrup, hvor der rigtignok aldrig havde vist sig Tegn til Kilder, og hvor Beboerne derfor ogsaa betragtede Foretagendet med megen Mistro. Da man imidlertid her var kommen ca. 50 Fod ned under Terrænet ved Overfladen a f Kridtformationen, fandtes ogsaa her meget rige vandførende Lag med en Stighøjde a f ca. 15 Fod over Terrænhøjden. Boringen kunde derfor ved Overløb, altsaa uden Pumpning, afgive en ret betydelig Vandmængde, der a f sig selv kunde tilflyde Damhussøen. Der var allerede derved naaet et stort Resultat, idet man nu vidste, at de vandførende Lag skulde lindes ikke under Skrivekridtet, men tværtimod over dette, rigtignok ikke, som man den Gang og længe efter troede, fra Grønsands­ dannelser, men, som det senere skal nærmere omtales, fra Lag, der hører til Grænseregionen mellem Istidens Dannelser og de øvre Partier a f det saakaldte »Nyere Kridt«. Grønsandet var altfor nøje knyttet til den historiske Udvikling til, at Forbindelsen mellem det og de vandførende Lag ikke længe maatte holde sig for den almindelige Bevidsthed. Det afVandværket siden 1886 i geologisk og hydrologisk Henseende under­ søgte Areal af Stadens Omegn omfatter et Areal af over 12 □ Mil. De gene­ relle Undersøgelsesboringer er med røde og blaa Kredse indlagte paa de bag i Bogen indheftede to Planer. Alle de indlagte Boringer er dog ikke udførte af Vandværket, idet enkelte skyldes andre Institutioner eller Private. Paa den ene Plan er Kalkens Højdebeliggenhed angivet med røde Kurver med 10 Fods Ækvidistance, paa den anden Plan er Vandrejsningen i de vandførende Lag umiddelbart over eller i de øvre Dele a f Kalkformationen angivet ved blaa Kurver med 5 Fods Ækvidistance. Af Planen med de røde Kurver vil det fremgaa, at Kalkformationens Over­ flade er temmelig ujævn, idel der inden for Kortomraadet findes liere Stræk