KøbenhavnVandværk_1859-1909

VANDVÆRKETS GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER.

I d e n første Halvdel a f forrige Aarhundrede var Opmærksomheden bleven stærkt henledet paa nogle artesiske Boringer, der var bleven udførte i Paris og London til vandførende Grønsandslag under Skrivekridtet. For at prøve, om der ogsaa her skulde findes vandførende Lag under Skrivekridtet, paa- begyndtes allerede i 18 3 1 a f Videnskabernes Selskab en Boring paa Nyholm, som man dog efter at have arbejdet derpaa i ca. 14 Aar maatte opgive efter kun at være kommet ca. 600 Fod ned, idet Borearbejdet i bøj Grad besværlig­ gjordes ved den store Mængde Flintlag, der forefandtes, og Boreteknikken var jo heller ikke den Gang saa højt udviklet som nu til Dags. Man kom altsaa ikke igennem Skrivekridtet, og dette har ogsaa ved den Boring, som i de sidste ca. 15 Aar er udført a f Carlsbergfondet ved Grøndal, vist sig at have en meget betydelig Mægtighed. Dette store Boringsarbejde er nu standset, efter at der dermed er naaet en Dybde a f 2743 Fod under Terrænet, der ligger 25' o. D. V. Ifølge Meddelelse fra Professor N. V. Ussing forefandtes følgende Lag, regnet fra Jordoverfladen : 0—34 Fod : Tørv, Ler og Sand. 34— 140 — : Saltholmskalk med mange Flintlag. 140—925 — : Skrivekridt med megen Flint. 925— 1580 — : Skrivekridt uden Flint. 1580—ca. 1700 — : Haardere hvid Kalksten. ca. 1700—2743 — : Afvekslende tynde Lag a f hvid Kalksten og graa skifret Lermergel. Bortset fra den øvre Del a f Saltholmskalken var der slet ingen vandførende Lag. Temperaturen ved Bunden a f Boringen var 27 ° C. Naar man i Begyndelsen a f Halvtredserne forsøgte artesiske Boringer i forskellige Punkter a f Københavns Omegn, var Anledningen hertil nærmest den, at man efter Forchhammers Anskuelse mente at skulle kunne træile en 9*