KøbenhavnVandværk_1859-1909

32

KØBENHAVNS VANDFORSYNING 1812— 1859

modtage uden at overstige det fastsatte Flodemaal, løb over et Overfald ved Damhuset ad Damliusaaen til Kalvebodstrand. I Stedet for Overfaldet havde der tidligere været en Sluse, men denne ødelagdes a f Bønderne for at Vandet ikke skulde opstemmes i Søen, hvorfor den forandredes til et Overfald, der ikke saa let kunde beskadiges. T il Søen førtes tidligere Afløbet fra Tipperup Mose, men da Vandfor­ syningens Nytte a f Mosen ikke var synderlig stor, er Retten til Mosen, antagelig omkring 1800 gaaet tabt, idet Afløbet standsedes a f en Dæmning ved Klaus- dalsbro og førtes til Søndersø, som da var Vandværket uvedkommende. Mod Nord ligger G e n t o f t e S ø , hvortil førtes Afløbet fra den vestligere liggende Hu lsø; til denne Sø har Vandvæsenet haft en vis Ret, der dog synes i Tidernes Løb at være gaaet tabt, medens Retten til Afløbet fra Gentofte Søs vestlige Opland endnu er bevaret. I Modsætning til de andre Søer har Gen­ tofte Sø Tilløb fra Kilder i Bund en , hvorfor dens Vand er særlig klart og godt. Sydvest for Gentofte Sø danner U t t e r s l e v Mo s e eller Søborg Sø (eller Mose) en vigtig Vandbeholder for Staden; dens Opland var i dette Tidsrum c. 2 000 Tdr. L and ; fra Nord modtager den Tilløb fra Vangede Mose, der ikke tilhører Vandvæsenet. Vest for Utterslev Mose ligger Em d r up S ø , der kun har et ringe Op­ land, men modtager Vand fra de to forannævnte Vandbeholdere. Lidt sydligere træfler vi L e r s ø e n eller Rørsøen; denne havde slet intet Opland, men tjente til Opsamling a f Vand fra de nordlige Søer; efter at være oprenset og inddæmmet i 1 8 1 5 gjorde den saa god Fyldest som Vandbeholder, at den deri værende Vandmængde i de tørre Aar 1846 og 1847 befriede Køben­ havn for en ellers uundgaaelig Vandmangel. Tæt udenfor Stadens Volde strækker sig i en Længde a f henimod V2 Mil Set. Jørgenssø, Peblingesø og Sorledamssø; de to sidstnævnte havde vel endnu den Gang et Opland a f 760 Tdr. Land, men modtog deres væsentligste Vand­ mængde fra alle de førnævnte Søer. Set. Jørgenssø blev paa Grund a f sin lave Beliggenhed ikke benyttet til selve Stadens Vandforsyning, idet Vandet blev overladt Beboerne paa Vesterbro mod at vedligeholde Søens Dosseringer m. m. I landskabelig Henseende maa flere a f Vandvæsenets Søer have afveget betydeligt fra nu, idet ikke alene Bebyggelsen om Søerne, men ogsaa senere foretaget Inddæmning og Stensætning har forandret Søernes Karakter og delvis ødelagt de daværende idylliske Tilstande. Damhussøen var i Periodens Begyndelse endnu ikke omgivet a f Dæmninger eller Stensætning, Vand var der altid i Søen, saa at man ikke som i den senere Tid havde det triste Syn a f Søen, tømt for Vand i en stor Del a f Aaret.