KøbenhavnVandværk_1859-1909

31

KØBENHAVNS VANDFORSYNING 1812— 1859

vand underbore Opstanderen, ved Springvand benytte tiere eller større Piber end tilladt eller nedflytte Piben under det bestemte Sted. Fo r de Vandkommissionen tillagte Indtægter paahviler det den at anlægge og vedligeholde Hovedrenden tilligemed alt, hvad der vedkommer Vand væsenet. De Anlæg, ved hvilke den kgl. Vandkommission skulde forsyne Staden med det fornødne ferske Vand var »Udenværkerne« og de til Konsumenterne i Byen førende Spring- og Pumpevandsrender. Paa hosstaaende Kort fra 1857

É l l E B i ? '

Ch ristiiu uslysb

PV»HolmÆa Haspe^dr J ^ mhdP« ^ i^ la X jL s d c il, r—| \

I opu K st vinde-j;

EtiI5||B$L

So,L cerlc^^l TorrtemE

r

i

yJulilegclN^ u^ivst.Stutte

-GlaétsAxé—-

\... X . ^ T 'V 9'5«

9\ , Y

r"';

StiBolueud rslcvM^Ug|

(crrrtiant lyst

L0.vtera$

VejdCHgn

•lirrkeglj

r p d e r ik sh a v n . M V N

ritieAal.

TNorreqA

^lixudr

V-^ylckesholin ; cFlinilxotm SA

/LajdegcJO ^ Vodrup^

To^jægdA

"OVcxnclholz

Ib'cBo.(Frb'dl'riksberQ —‘ / P5 -jlh in ijxKba.Ti.fe

Kort efter Mansa 1857.

er Udenværkerne d. v. s. de i Stadens Omegn liggende Søer og Forbindelsen mellem disse angivet. Ved faldende Regn og ved Tøbrud modtager Søerne Tilløb a f Overflade­ vand fra de omliggende Landstrækninger, hvornæst de tjener til Forraadskamre forVandet for at afgive det igen efterhaanden som Byens Forsyning kræver det. Længst mod Vest modtager D a m h u s s ø e n eller Langvadsdam Tilløb fra sit c. lOOOOTdr. store Opland gennem den til Søen førende Harrestrupaa, der ved Islebro optager Kagsaa. Søens nederste Del nærmest Roskildevej var den dybeste, medens den nordre Del allerede den Gang var stærkt tilgroet og nærmest havde Karakter a f Mose eller Eng. Afløbet fra Søen til Byen skete gennem Aalekisteslusen ved Søens østlige A rm ; det Vand, Søen ikke kunde