KøbenhavnSkitseGeneralplan

(ligesom de ydre brokvarterers industri) ventes at opsuge en del af den fremtidige industrielle tilvækst. Men heller ikke i disse områder er der store muligheder for nyetablering af større industrivirksomheder. I det store og hele må nye virksomheder (herunder de, som flytter ud fra de indre bydele) placeres i de industrikvarterer, som er planlagt og sikret i omegnskommu­ nerne. Disse industrikvarterer vil bidrage til, at en større del af byens befolkning kan finde arbejde i nærheden af deres bopæl og vil iøvrigt skabe en vis mængde trafik med modsat retning af den sædvanlige bolig-arbejdsstedtrafik. I det store og hele synes omegnens industrikvarterer hensigts­ mæssigt placeret, de fleste ved gode offentlige transportmidler og de største ret nær ind på store kompakte boligområder. Spørgsmålet om, hvorvidt der er udlagt industriarealer i til­ strækkeligt omfang og med en rimelig indbyrdes beliggenhed, er i tidligere undersøgelser og planlægningsarbejder kun be­ handlet rent skitsemæssigt og er ikke taget op i byudviklings­ udvalgets planlægning. Udvalget peger i sin betænkning af maj 1951 på nødvendigheden af, at disse spørgsmål tages op til samlet overvejelse tværs over kommunegrænserne. En sådan samlet planlægning ville også få betydning for en række byplan­ mæssige dispositioner inden for Københavns kommune, og København må være interesseret i at gå positivt ind i et sådant samarbejde. Som en detaille skal det nævnes, at det, under hensyn til at de nord-vestlige bydele i Københavns kommune kun er småt forsynet med arbejdssteder, må anses for heldigt, at der umiddelbart uden for kommunegrænsen, i Herlev kom­ mune, er udlagt særdeles rummelige industrikvarterer med god adgang til S-bane og andre offentlige trafiklinier. Yderområdernes boligkvarterer er af så ny dato, at der forment­ lig vil gå flere menneskealdre, før en egentlig fornyelse bliver aktuel. Planlægningsopgaverne i disse områder kommer navn­ lig til at bestå i at råde bod på, hvad der måtte være forsømt med hensyn til deres forsyning med friarealer, institutioner, butikker, og småværksteder. En kort karak teristik Efter den her givne karakteristik af de planlægningsopgaver, man stilles over for i de forskellige dele af byen, kunne man rent skematisk tale om det centrale område som et kombineret omdannelses- og bevaringsområde og om de indre brokvarterer som det vigtigste fornyelsesområde. De ydre brokvarterer må man karakterisere som et forbedringsområde og Københavns kommu­ nes yderdistrikter i det store og hele som et status qvo område. Yderst - og uden for generalplanens umiddelbare arbejdsfelt - kommer det egentlige byudviklingsområde. 31