KøbenhavnSkitseGeneralplan

cr arbejdsstederne endnu stærkere domineret af industri og håndværk end i de indre brokvarterer. IVIedens industrien i det centrale område og navnlig i de indre brokvarterer må betegnes som stagnerende, er der i de ydre brokvarterer sket en livlig vækst, og medens fabrikker og værksteder i de indre brokvar­ terer ofte ligger enkeltvis eller i smågrupper, klemt inde i eller mellem boligkarréer, finder man virksomhederne i de ydre bro­ kvarterer samlet i ret store grupper, ofte hele industri- og værk­ stedskvarterer. Udnyttelsesgraden inden for en række af disse erhvervsområder er påfaldende ringe i forhold til den i bygge­ loven tilladte højere udnyttelse. Selv om der kun er et begrænset udbud af ledige grunde til etablering af nye industrivirksomheder i disse områder, vil der være mulighed for en betydelig stigning i antallet af beskæftigede ved udvidelsen af de eksisterende virksomheder. På længere sigt vil dette formentlig medføre et udpræget overskud af beskæftigede i dette bælte, betragtet for sig selv - en omstændighed, der understreger nødvendigheden af at stabilisere de indre brokvarterer som så vidt muligt rene boligområder. Boligbestanden i de ydre brokvarterer er i det store og hele af nyere dato, bl. a. stammer betydelige kvarterer fra statsbolig­ fondsperioden efter første verdenskrig. Mere omfattende for­ nyelser af boligområderne kan der ikke blive tale om inden for en overskuelig fremtid, højst pletvise indgreb, og i så fald navn­ lig inden for områder, der på grund af tilfældigheder har fået lov til at ligge hen med midlertidig uhensigtsmæssig udnyttelse. Da også de ydre brokvarterer som helhed må siges at have præg af en noget tilfældig sammenblanding af beboelse og erhverv, synes det at blive en af de vigtigste planlægningsopgaver i dette område af byen at opnå en mere rationel udnyttelse i større samlede områder og et bedre indbyrdes forhold mellem de to bebyggelsesarter. Boliger og arbejdssteder i den øvrige by, uden for brokvartererne Betragter vi endelig områderne uden for brokvartererne under eet, altså Københavns og Frederiksbergs ydre distrikter tillige med alle omegnskommunerne, rummer dette store yderområde noget over halvdelen af de bosatte erhvervsudøvere i hele Stor­ københavn, men mindre end en fjerdedel af de beskæftigede i samme område. Den mulighed man har for at få lagt en større del af beskæf­ tigelsen ud, hvor folk er bosat, består først og fremmest i at få en større del af industrien flyttet hertil. De eksisterende industri­ kvarterer i Københavns og Frederiksbergs yderdistrikter må 30