KøbenhavnSkitseGeneralplan

Korttidsparkering er ikke så tæ t knyttet til en bestem t plads som stop, men erfaringer fra andre storbyer viser dog, at man ved denne form for parkering kun er indstillet på at gå ganske korte afstande til målet. Korttidsparkering foregår fortrinsvis ved kantsten, og den vil kun kunne henlægges til særlige parkeringspladser, hvis de kan stilles til rådighed nogenlunde jævnt fordelt over bydelen. Endelig er der langtidsparkeringen, som først og fremmest hænger sammen med brugen af køretøjet til rejsen mellem bolig og arbejdsplads. Denne form for parkering omfatter endnu kun et ret lille antal biler, men den repræsenterer et relativt stort antal beslaglagte pladstimer - og der er grund til at tro, at det stigende biltal navnlig vil betyde en forøgelse af denne parkeringskategori. Som forholdene er, vil de lang- tidsparkerende i vid udstrækning opsøge den nærmeste ledige kantstensplads, hvorved de beslaglægger pladser for stop og for de korttidsparkerende, som ud fra et funktionelt syns­ punkt må siges at have stærkere behov for disse nære pladser. Den, der stiller sit køretøj fra sig for dagen, kan bedre tolerere nogen gangafstand fra den dertil indrettede, særligt afmærkede parkeringsplads til rejsens endelige mål. Sagt helt enkelt: det er urimeligt, at butiksindehaverens eller chefens vogn dagen igennem blokerer den nære parkeringsmulighed til skade for kunder, repræsentanter etc., som ikke kan forventes at være indstillet på en spadseretur fra parkeringspladsen nogle hun ­ drede meter borte. Med de voksende færdselsvanskeligheder føles det imidlertid som en stadig større urimelighed, at en væsentlig del af det knapt tilmålte gadeareal anvendes til parkering. Når valget står mellem at skaffe plads til de kørende eller til de holdende vogne, kan der næppe være tvivl om, at gadearealet i færdsels­ årerne fortrinsvis må forbeholdes den kørende færdsel. De for­ holdsregler, som må tages for at sikre færdselscirkulationen i det foran skitserede overordnede gadesystem i de centrale bydele (cirkulations- og fordelingsgaderne) må for en stor del netop bestå i en stærk begrænsning af kantstensparkeringen. Overfor disse nødvendige indskrænkninger i parkeringsmulig­ hederne står den stigning i parkeringsbehovet, som en voksende bilbestand og cityområdets udvikling vil medføre. Efter uden­ landske erfaringer synes man at kunne ansætte parkeringsbe­ hovet i det centrale område til 10 - 1 5 % af bilbestanden i hele byområdet. Dette stemmer godt med en i København i 1950 afholdt parkeringstælling, som viste et maksimalt antal D e t frem tid ig e p a rk e rin g sb eh o v og m u ligh edern e fo r a t dække d et