KøbenhavnSkitseGeneralplan

Gradenet og parkering i de cen tra le bydele — en sk itsem æ s s ig lø sn ing P rin c ip p e r fo r den tra fik a le planlægning' i b y c e n tre t De centrale byområder rummer bestemmelsesstederne for størsteparten af byens store trafikstrømme. Fra sporvejsknude- punkter og S-banestationer fordeler fodgængerne sig ind i området. Bilister og cyklister fylder gaderne, både mens de kører og når de sætter køretøjet fra sig i nærheden af rejsemålet. Koncentrationen af virksomheder og mennesker indenfor om­ rådet medfører herudover en meget stor intern trafik i bydelen. Denne intensive trafikudfoldelse stiller meget store krav til gadenettet, som i visse dele af det centrale område er dårligt egnet til at klare store færdselsmængder. Hertil kommer, at den intensive bebyggelse og de høje grundværdier gør gade­ udvidelser ganske særlig vanskelige at gennemføre. Som omtalt i afsnittet om de centrale områder må man søge at undgå yderligere bygningsudvidelser indenfor de områder, hvis gadenet egner sig særlig dårligt til at optage mere færdsel, og man må søge tilvæksten fremmet, hvor gadenettet har en for en fremtidig udvikling mere tilfredsstillende standard. Der må dernæst lægges vægt på en til det yderste gennem­ ført økonomisering med gadearealet. E t vigtigt led i en sådan økonomisering består i den stærkest mulige udvikling af hele den kollektive trafikbetjening og herunder ikke mindst af et net af bybaner, som fører passagererne nær til målet uden at belaste gaderne. Endelig må man søge at udnytte det forhån­ denværende gadeareal på den bedst mulige måde, dels ved såvidt muligt at reservere gaderne for den kørende fcerdsel, medens parkerede vogne i et vist omfang må søges anbragt uden for gadearealet, og dels ved en differentiering af gade­ nettet, , hvorved hurtig færdsel så vidt muligt adskilles fra til­ og frakørsel til ejendomme, butikker etc. D et ek sisterend e gad en et og dets m u ligheder De centrale bydele kan med hensyn til gadenettets standard og muligheder deles klart i to områder. For det første den indre by, d.v.s. området mellem voldgadelinien og havnen, og for det andet Vestervold, Nørrevold og Østervold kvarterer. Den indre by kendetegnes ved sine meget små gadebredder, men medens området nord for Gothersgade har et klart, ret­ vinklet gadenet, som i nogen grad letter færdslens afvikling, og gadebredder som for størstedelen ligger mellem 1 1,5 og 15 m, er gaderne i den gamle bydel (middelalderbyen) irregulære og krogede. De har meget tætliggende gadekryds og bredder som for størsteparten ligger under 11,5 m, d.v.s. med en kørebane, 1S1