KøbenhavnSkitseGeneralplan

skulle sættes i forbindelse med den tidligere projekterede vejforbindelse over havneløbet ved Dybbølsbroen. Der har således været forhandlet med statsbanerne om denne vejs linieføring, bl. a. over statsbanearealet syd for centralværkste­ derne. Bygges forbindelsen over havneløbet med en noget nordligere beliggenhed således som nedenfor omtalt, synes det mere naturligt at føre denne primærgade ind ad Enghavevej til forbindelse med motorgaden i Sønder Boulevard. Sønder Boulevard indføringen vil på denne måde komme til at optage både Køgevejens, Vestmotorvejens og en betydelig del af Roskildevejens trafik. Selvom Sønder Boulevard som nævnt tænkes udført med motorgadestandard kan man ikke se bort fra, at en fremtidig trafikstigning vil nødvendiggøre en yder­ ligere indføring. Det vil derfor være rimeligt fortsat at reservere muligheden for en senere gennemførelse af den ovennævnte Scandiagade-linie langs havnen. L u fth a v n s v e j en E t i sin tid af ministeriet for offentlige arbejder nedsat udvalg angående trafikforbindelser fra Københavns lufthavn ved Ka­ strup ind til byen har i sin betænkning foreslået, at forbindelsen på den sydligste del af strækningen inden for Københavns kommune skulle udgøres af en udvidet Englandsvej og på den nordligste af en ny vej på skrå over fælledarealerne fra Englandsvej til Amager Boulevard. Trafikkommissionen har sluttet sig til denne linieføring. Da vejen kan tænkes at skulle blive forbindelsesvej mellem Københavns centrum og en fremtidig sverigesforbindelse, ligesom den skal optage den senere omtalte motorvejsforbindelse over Sluseøen, foreslås Lufthavnsvejen placeret på fælledarealet, langs den nuværende Digevej, med tilslutning som tidligere til Amager Boulevard og i øvrigt med tilslutning til ringgadeforbindelsen over havnen. Ved en placering af vejen på dette sted opnås, at den vil kunne udføres som egentlig motorvej. Den ind re rin g g ad e T il at optage og forbinde radialgaderne foreslås udført en ringgade, som bør ligge tæt omkring de centrale bydele, men samtidig således at indgrebet i den eksisterende bebyggelse bliver så ringe som muligt. Da cityudvidelsen i de centrale bydele regnes at ske mod vest og nordvest indtil sø-ringen, og da der her er naturlige muligheder for en udbygning, foreslås den primære ringgade baseret på Søgaderne. Ringgadens forbindelse med radialgaden Kystvejen-Strand­ boulevarden frembyder som nævnt visse vanskeligheder. Den I 53

Made with