KøbenhavnSkitseGeneralplan

G-adenettets opgaver — p rinc ipper for de ts fornyelse B ilen s ro lle i d e t frem tid ig e tra fik sy stem Der er i det foregående lagt stor vægt på nødvendigheden af at udvikle det kollektive trafiksystem til en konkurrencedygtig standard, men det er også antydet, at man ikke af den grund kan undlade at tage hensyn til den individuelle trafiks behov. Kun en vis del af det samlede trafikbehov kan betjenes af de kollektive trafikmidler. Godstransport og varedistribuering besørges i stadig stigende omfang af motorkøretøjer, fordi de er hurtigere, billigere og mere bekvemme end andre transportmidler. Det samme gæl­ der en del af persontransporten, idet bilen stadig mere tages i brug af folk i erhvervsliv og administration, af teknikere og forretningsfolk. En væsentlig del af bilkørslen må derfor betragtes som et led i den almindelige rationaliseringsproces i samfundet - bilen får hele maskineriet til at løbe lettere, mere gnidningsfrit. De restriktioner, som bilimporten har været underkastet i efterkrigstiden, har stort set begrænset bilkørslen til dette mere nyttebetonede omfang. Selvom den fremtidige stigning i motoriseringen for en del vil falde på nyttebetonet kørsel, er det sandsynligt, at den største tilvækst vil ske for den motorkørsel, der gerne omtales som luksusbetonet, men som i realiteten er udtryk for, at befolk­ ningen får mulighed for at udnytte fritid og ferietid bedre end før. Samtidig med fritidsudnyttelsen af disse køretøjer vil der imidlertid også være en stærk tendens til at opgive S-toget eller sporvognen til fordel for eget motorkøretøj på de daglige ture mellem bolig og arbejdssted, og hermed opstår de vanske­ ligheder, som andre steder har ført til katastrofale konflikter i byernes centrale dele. Som tidligere anført rammer vanske­ lighederne både den strengt nødvendige motorkørsel samt tusinder af sporvognspassagerer, idet sporvognenes og bus­ sernes rejsehastighed vil formindskes og deres driftsudgifter herigennem bliver forøget. Fæ rd se lsv a n sk e lig h e d e r og nødvendige fo rb ed rin g e r Det stærkt stigende bilantal medfører en nogenlunde til­ svarende stigning i gadernes overbelastning, men dette er ikke den eneste årsag til færdselsvanskelighederne. Sammen­ blandingen i gaderne af alle mulige færdselsarter —fra den langsomste til den hurtigste - er en i høj grad medvirkende årsag til konflikter. Det er mindre rationelt at lade sporvogne og biler dele kørebaneareal, ligesom det er en permanent ulykkesårsag, at cykler og biler må færdes side om side. Det 143

Made with