KøbenhavnSkitseGeneralplan

København over statsbanerne modtager en årlig godsmængde på ca. i mill. t, ankommer der over havnen ca. 5 mill. t. Hovedparten af de indførte varer går til byens forbrug. Alene brændsel udgør henved halvdelen af den indførte varemængde. Havnen præges altså som i talrige andre storbyer mere af byen som storforbruger end af byen som producent. Det bidrager til den manglende balance mellem indgående og udgående godsmængder, at Københavns havn i højere grad er import- end eksporthavn også for det øvrige land, f. eks. af­ sendes hovedparten af landbrugseksporten fra provinsen. Det bør samtidig anføres, at reeksporten, som tidligere har været en meget betydende faktor, i dag kun udgør en ringe del af den varemængde, der går over havnen. Endelig bør det be­ mærkes, at industriens eksport , import og øvrige forsyninger spiller en relativt underordnet rolle i havnen. De største samlede industriarealer findes i Sydhavnen, på Christianshavn samt nord for Frihavnen, men ingen af disse områder er rene industrikvarterer. Ind imellem industrifore­ tagender er placeret handels- og oplagspladser for grovvarer som kul, grus og sten og lignende. Det nye industriområde omkring Pyrolyseværket ved Prøvestenen bliver et renere in­ dustrikvarter. Den øvrige del af havnen er overvejende en handelshavn. Frihavnen, der oprindelig var tænkt som et fristed for reeksport og industri, fungerer i virkeligheden som almindelig handels­ havn. Næsten alle kajer er forsynet med pakhuse, for de flestes vedkommende kun i een etage. Kajer og oplagspladser for grovere varer, byggematerialer, brændsel o.s.v. ligger naturligt i de yderste havneområder, både mod nord og mod syd, med gode muligheder for distri­ buering til de store boligområder og til de steder, hvor byg­ geriet sker. Syd for Langebro går kulkajerne dog helt ind til broen, både på Sjællands- og Amagersiden. Det har ofte været på tale at flytte disse kulpladser, fordi beliggenheden umiddelbart op til bolig- og forretningshuse er uhensigts­ mæssig, og fordi det centrale gadesystem belastes unødigt af trafikken til og fra kulpladserne. Kajer for kul, sten og grus, olie og lignende, der kræver et faststående teknisk udstyr, er meget ubevægelige og har brug for relativt lange lejemål. De er iøvrigt ofte meget intensivt udnyttede, bra forskellig side fremhæves det dog, at der set på længere sigt er udlagt unødig store årealer til kulimporten. Tømmer losses ikke ved bestemte kajer, men henvises til steder i havnen, der ligger ubenyttet hen. Sådanne tømmerkajer hørei til de dåt- ligst udnyttede i havnen. På inderhavnens Sjællandsside er stykgodskajer og passager-

109