KøbenhavnSkitseGeneralplan

Gammelholm og en del af Slotsholmen, og resten var stort set optaget af private pladser og pakhuse. Under den udvikling, handel, industri og skibsfart derefter kom ind i, måtte denne ramme føles yderst snæver. Ser man bort fra mere specielle eller lokale havneanlæg som Tuborg Havn, Kalkbrænderi­ havnen, Tømmergraven og Gasværkshavnen samt fra op­ fyldningen af Refshaleøen, skete der dog først i perioden 1890-1900 større udvidelser. T il gengæld fik man i dette ti-år både hele Frihavnen, der var planlagt som modtræk mod Kielerkanalen, samt påbegyndt anlæg af en havn syd for Lange­ bro. Efter 1900 byggede man spærredæmningen med slusen - nødvendiggjort af strømvanskeligheder i det efterhånden smal­ lere og dybere havneløb - og foretog visse opfyldninger mellem spærredæmningen og Langebro, både på Sjællandssiden og på Amagersiden, i fortsættelse af Islands Brygge. I projekterne fra bebyggelsesplan-konkurrencen i 1908 trådte tanken om betydelige industri-havneanlæg i Kalvebod Strand stærkt frem. Den nære beliggenhed til rangerterræn og gods­ banegård samt til store boligkvarterer på Vesterbro og Amager samt de muligheder for at fremstille relativt billige industri­ arealer, som fladvandet gav, var de vigtigste argumenter her­ for. Mens disse projekter i princippet tilstræbte et stort indu­ striområde med mulighed for besejling, må den siden sted­ fundne udvikling med anlæg af Sydhavnen i Kalvebod Strand snarere karakteriseres som et havneområde med mulighed for placering af industri. Denne forskydning har været mindre heldig, idet den har tenderet henimod flere bro-oplukninger. Allerede i forrige århundrede var man opmærksom på de konflikter mellem landtrafikken over broerne og havnens skibstrafik, som en Sydhavn ville føre med sig, hvorfor der til Sydhavns-planerne var knyttet tanker om et sydløb og en besejling sydfra. T rods store projekter er der ikke i dette århundrede foretaget samlede udvidelser af havnen, som i omfang kan sammenlignes med Frihavns-anlæggene. De udvidelser, der er foretaget, har været bestemt af øjeblikkelige krav, men har ikke været led i en etapevis planlagt udvikling. Mens alle betænkninger om hav­ nens udvikling er gået imod havneanlæg på Amagers østkyst, er det ikke mindst her, der i nyere tid er sket en udvikling. I 1933 er udbygningen af den store oliehavn ved det tidligere Prøvestensfort indledt. Her er hovedparten af Københavns olieimport nu samlet, og resten skulle følge efter. Med olie­ havnen som begrundelse og i mangel af andre egnede arealer er det nye Pyrolyseværk under opførelse på den bag olie­ havnen liggende kyststrækning, og flere tilknyttede industrier er planlagt sammesteds. 1 0 7