KøbenhavnPaaHolbergsTid

3 5 2 Fattig Adel. Tjener i pjaltet Liberi, der mener, at hun viser det borgerlige Hus en Ære ved at besøge det, skjønt hun kun kommer for at nyde et Maaltid eller laane Penge. Det første, hun siger, er: »Her lugter forbandet borgerlig, lad dem røge noget herinde«, og tænker i sin Hovmod ikke paa, hvilken Fornærmelse hun tilføjer den, i hvis Hus hun er. I »Det lykkelige Skibbrud« kommer enF ru e med en pjaltet Page, som holder Svandsen, og klager over, at Philemon har skrevet et Vers Fattigdom og Hofart. Hun er af altfor høj Extraktion til at hedde Madame, men hedder velbaarne Frue. Hovedskildringen af denne sørgelige Existens er dog i »Don Ranudo«, hvor man ikke har det tørre Brød og kun holder Modet oppe ved Tanken om Forfæ­ drene. Donna Qlympia ringeagter den nyere Adel (3, 7): »Jeg er ikke meget storagtig, derfor kan jeg ikke lide dem, som vil være noget, men er dog intet. Bønder give sig ud for Bønder, og den Ære, som man gjør dem, tage de op som en Naade. Men der er visse Folk, som Monsieur og Madame (I ved det vel selv), hvilke gjøre sig saadan fornem Air, men Borgeren stikker dog ud iblandt, i hvor meget de søge at skjule den. Jeg kan ærgre mig fast ihjel, naar jeg ser Madame (nok sagt) udi sin Portechaise, hæl­ dende sit Hoved paa den venstre Axel med en melankolisk Mine, ligesom hun var misfornøjet over det, at hendes Mand ikke haver bragt det endnu højere; da dog, naar hun vil eftertænke, at hendes Fru Moder solgte Figener offentlig paa Torvet udi Sevillien, burde hun blive ganske høvedsviralet og holde sig fast med begge Hænder udi Portechaisen, men hun taler min Tro, ikke gjerne om hendes tdrandmama. ikke hellef taler Monsieur gjerne om sine Forældre. Jeg er faerdig at sprækllb,■ min hjærte Don Ranudo, naar jeg tænker paa de Folk«,. /