KøbenhavnPaaHolbergsTid

Fattig Adel. 351 samme Aar klagede Skræderne over, at en afdanket Matros paa Torvet solgte Skindklæder, som han selv syede; hans Fortjeneste var kun ringe, th i han tjente 8 Sk. paa et Par Buxer.9G) 1725. søgte de Militære om Torvestader, hvor de kunde sælge Sko.97) 1724 blev der forbudt en Grenader, der holdt offentlig Skole paa Christians­ havn, denne Levevej, da han ikke var examineret af Sognepræsten eller Magistraten og betog den beskikkede Skolelærer hans Levebrød.98) Under Manglen paa Kaserner maatte

Soldaterne indkvarteres hos Borgerne, og Regjeringen lovede at betale for denne Indkvartering, men Penge saa Borgerne ikke til. 1718 og 1720 beklagede mange min­ dre Borgere sig over den Trang og Penge­ mangel, de var komne i paa Grund af den Kredit, de havde maattet give de ind­ kvarterede Matroser, paa hvis Hyre de vel havde faaet Anvisning, men denne blev ikke udbetalt; de fleste var ved at blive ruinerede over den G jæld, de herved var komne i til Bryggere og Bagere." ) Matroserne var ikke meget betroede, th i 22. Dec. 1724 forbød Kongen at kjøbe Munderinger af de indrullerede Matroser, og Ingen maatte give dem Kredit uden Kompagnichefens Tilladelse. En Klasse Mennesker, man saa ofte paa den Tid, var de fattige. Adelspersoner, der hovmodede sig af deres Æ t, men selv var ude af Stand til at hævde Fa-

En Holmens Mand. Fra oldn.Museum,

miliens Anseelse paa anden Maade. Den gamle Adel, der havde mistet sine Rettigheder ved Enevælden og for en stor Del sine Ejendomme ved financiel Ødelæggelse, levede endnu i Drømmene om Fornemhed i Modsætning til den nybagte borgerlige Adel, der var Indehaver af dens Herregaarde og de store Embeder. I »Barselstuen« (3, 1) viser sig en Frue i Portechaise med en