KøbenhavnPaaHolbergsTid

3 4 0 Poeter. I Anledning af dette meddeler Luxdorph følgende Bemærkning af Sorterup: »Claus Dorus (o: Claus Bang), en afsat Præst, havde i sin Tid saavel som flere Visekræmmere paa de Tider (han døde 1683) Vers fal i alle Lejligheder«. Og Luxdorph tilføjer (1769): »Enhver véd, at den Kunst at drive Tiggeri i bunden Stil som en anden bor­ gerlig Næring er endnu ikke fortabt hos os og bliver det formodent­ lig ikke heller, saa længe den bringer saa meget ind, at Folk kan gifte sig derpaa og deres Børn oplæres i Faderens Haandværk«. »Adskillige af Dori Begravelsesvers fra 1678—82, som ved en Slumpelykke ere faldne os i Hænderne, vise, at han, for ej at ud­ tømme sin poetiske Aare, der ellers umulig kunde udholde, har be­ tjent sig af et og samme Vers ved mere end en Lejlighed, ja ofte uden Undseelse kort efter hverandre alene med nogen liden For­ andring efter Omstændighederne«. Og derpaa giver Luxdorph da et Exempel. Hertil føjer R ahbek86): »Om imidlertid selve Dorus var Hol­ bergs egentlige Original eller om han, hvad ikke synes usandsynligt, har haft nogen samtidig for Øje, lader sig nu om Stunder ikke lette- lig afgjøre, saa lidet som om hans 416de Epistel, hvori han beretter Magister Rosiflengii Død og gjentager en hel Del af sine Sarkasmer mod Lejligheds Poeteriet, er en Fiktion eller frembragt ved nogen virkelig Anledning. At denne Slægt i sine oprindelige Former har vedvaret indtil vore Dage og at dens sidste Startiholder med Føje kan siges at have været den ligeledes afsatte Præst, Mag. Kaalund, der ved 1 Linie i Evalds Avtobiografi, hvor han nævnes som Klopstocks Antipode, har iaaet en Udødelighed, hans utallige Lejlighedsvers ikke vilde have tilvejebragt ham, er andensteds sagt«. Der kan dog ingen Spørgsmaal være om, at en bestemt Person, hvem Holberg kopierer som Rosiflengius, virkelig har levet, efter den Maade, hvorpaa han omtales i Epistlernes fjerde Del (Nr. 416), der udkom 1749. Han fortæller der, at Magister Rosiflengius og hans Broder, der uden Doktors Titel havde praktiseret i Medicinen, begge var døde, til ubodeligt Tab for Landet, thi den ene forløste ved sine Lægemidler de syge af de Fortrædeligheder, som den onde Verden førte med sig, den anden skaffede ved sine Begravelsesvers de døde hvilket Sæde i Himlen, Arvingerne ønskede. Holberg skildrer nu meget morsomt Rosiflengii Virksomhed. Samtidige paa­ stod, at den virkelige Rosiflengius havde samme Legemsfejl, samme