KøbenhavnPaaHolbergsTid

Poeter. 339 Parykmager Larpang i Pilestræde Nr. 89 paa Salen, det er nu Nr. 28, maaske er det hans Hustru. En Slags Lærde var ogsaa Poeterne, det vil sige Lejlighedsdig­ terne, af hvilke der behøvedes mange. Som vi ovenfor har set maatte der skrives Ligvers, hver Gang en Mand var død, og var det meget fint, baade paa dansk og tydsk. I »Melampe« (1 7) siger Sganarel: »Det er nu noget gement at være Poet, thi jeg tror, her er ligesaa mange Yersemagere i Byen, som der er Eluer i September Maaned«. Da Petronius i »Jakob von Thybo« (1, 8) siger, at Poesi er Gudernes Tungemaal, siger P er: »Mig synes, det maa heller hedde Tiggernes Maal, thi alle de Poeter, jeg har kjendt, har været Staadere«. Sammesteds (1, 4) henvises Per til Poeten udi Aabenraa, næstved Guldsmeden, der gjorde Yers for billig Pris, hvorfor han ogsaa mener, at han hor ved Yolden, for at lian kan se det grønne om Sommeren. P er gjør ogsaa den Bemærkning (2, 2), at Poeten i Aabenraa »føder Kone og Børn alene ved sine Yers. Han kan gjøre Yers, som er kun et Ord lange, men vil man have det saa kort, saa kan Fanden ikke veje ham op med Penge«. Den Slags kunstige Yers med et Ord i Linien, findes virkelig 84). I et Bryllupsvers fra 1737 findes: »Hvor fåar, hvor faar jeg en, der strax kan »Støvle smøre, For mig til Aabenraa til Yersfabrikken ben«. Om denne Poet skriver Rahbek 85), at den Mand, der »for ikke længe siden af en kompetent Dommer er bleven kaldet vor første Literator« (Revisor Andersen?), havde forsikret ham »paa Højtidsreg­ ninger fra den Tid mellem andre Højtidsexpenser« at have fundet ham nævnt under denne Titel. En anden Yersfabrikant skildres os i Magister Rosiflengius i »Det lykkelige Skibbrud«. At hans Karakter er et Afbillede af Virke­ ligheden, kan ses af Tøger Reenbergs poetiske Skrifter, Anden Del, S. 107—8, hvor der findes følgende Yers:

»O Dorus, du lyksalige, hvor kunde du vel rime, vel tusind Vers du skaffede til Trykken i en Time. Vel er det sandt, din frugtbar Pen var uden Sans og Hjærne, blandt Gjække var dog altid den, som dig betalte gjærne« osv.

22*