KøbenhavnPaaHolbergsTid

Pedanter. 321 med Livet. En saadan forøvrigt ret sympathetisk skildret Person er Magister Petronius i »Den Vægelsindede«, der er en vel studeret, ogsaa beleven og selskabelig Mand. En anden er Dr. Cosmologoreus, »Philosophus udi egen Indbildning«, der egenlig hed Cosmus Holger- sen, der tror at have forsaget Verdens Daarligheder, har trukket sig tilbage i Selvbetragtning, men dog viser sig som et andet Menneske med samme Skrøbeligheder og Lidenskaber, idet han ikke har prøvet sig selv, men tror alene ved sit filosofiske System at kunne overvinde sit Sind. Den tredje Lærde af moden Alder, som Holberg skildrer, er Magister Stygotius i »Jakob von Thybo«. Han karakteriseres saaledes af C. W. Sm ith58): »Magister Stygotius er en Mand i en moden Alder, der har studeret ved forskjellige udenlandske Universiteter og, da han har privat Formue, saa han ikke behøver Embedsansættelse, har afK jæ r- lighed til det akademiske Liv valgt at leve ganske for Videnska­ berne. Om disses Eormaal har han ganske den samme Ide som Mon- tanus, kun at den naturligvis hos ham maa være mere forstenet og uforanderlig. Han klager over Videnskabernes Forfald og frygter for et Barbari, fordi der ikke mere disputeres ved Universitetet med den Iver som i tidligere Dage. Selv stræber han at forebygge Lærdoms Undergang ved at skrive vidtløftige Disputatser om Spørgsmaal af ingen Vigtighed for Videnskaben. Han underholder et Dameselskab med en Jeremiade over den lærde Hepubliks Tilstand udført for en. stor Del i latinske og græske Ordsprog og Talemaader, hvori han ogsaa indklæder sin Eriertale, thi hans Levemaade strækker sig ikke saa vidt, at han forstaar at indrette sin Tale efter vedkommendes Fatte­ evne. Han fører et opskruet, affekteret og pedantisk Sprog, som paa den Tid ofte forekommer hos aandløse Lærde i deres Skrifter og sandsynligvis ogsaa er forekommet i deres Samtaler. Da han bliver afbrudt ved sin Rival Krigsmandens Ankomst, der ikke respek­ terer lærde Folk og lader ham vide, at han med en halv Sekund kan sætte en Karl som Magisteren til Væggen, svarer Stygotius, at han vil paatage sig med en halv Syllogismus at slaa en hel Armé al Marken. Den netop ved sin Urimelighed saa overgivne komiske P a­ rallel, her drages mellem Universitetets lærde Hanekampe og Kriger­ standens Dueller og Slagsmaal, skal imidlertid ikke antyde, at det akademiske Korps kun duede til at bruge Munden og var fremmed for al Stridbarhed af en mere haandgribelig Natur. Stygotius har endnu