KøbenhavnPaaHolbergsTid

302 Lavsceremonier. siger: »taal det af mig og af ingen anden«, hvoraf en fornuftig Mand vel ser, at det forbudte at slaa igjen ikke utydelig bliver læ rt og til­ ladt mod Øvrighedens Befaling. »Nu er den forhenværende Konøgle Svend. Han bliver derpaa under Klangen af Trompeter og andre Instrum enter bragt ind i Stuen til Svendene, hvor Velkomsten bliver bragt ham til at drikke ud under naragtig Tale, og han faar da ogsaa et Tegn og en skreven saakaldt Haandværker Gewonheit, i hvilken der staar saa mange lat­ terlige, taabelige og naragtige Ting, som næsten umulig kan optegnes her for deres Vidtløftigheds Skyld. Kjendte Deres kgl. Majestæt hele den Afskyelighed, De vilde umulig taale den«. Med Hensyn til andre Ceremonier beretter samme Mand: »Naar en Fremmed sidder (i Lavshuset), spørger Skafferen: Also m it Gunst! Hvad har Mestere og Svende befalet Eder? Svar: Also mit Gunst! Mestere og Svende har befalet m ig, jeg skulde venlig hilse Mestere og Svende paa Haandværkets Vegne, de der er ærlige i Haandværket, men de der ikke er det, af dem skulde jeg tage Penge eller Penges Værd og hjælpe at gjøre dem æ rlige, trække dem ved Haarene op paa Bordet, fra Bordet til Bænken, fra Bænken til Bordet, indtil de begjærer at blive ærlige, derefter sætter jeg dem med mig op ved Bordet og drikker med dem en god Kande 01 eller Vin og lader dem dermed være ærlige Svende. Also m it Gunst«. »Naar En søger Arbejde, bliver han spurgt: Also m it Gunst Hvad er hans Begjær, at han har sendt Bud efter mig og mine Med- geseller. Er hans Begjær at bese Staden eller er hans Begjær at drikke en Kande 01 eller Vin med en ærlig Mester og Svende, eller er hans Begjær at arbejde 14 Dage hos en ærlig Mester, saa kan han give mig saadant at forstaa. Also m it Gunst. Herpaa svarer den Fremmede, ligesom der er spurgt. Naar der siden skal tilsiges Ar­ bejde, forkyndes dette med disse Ord: Also mit Gunst! Saa har jeg været ude efter Eders Begjær og min Formue, saa takker alle Mestere tilsammen. E r Pungen vel spækket og Skoene vel flikkede, saa er det godt at vandre, dog har endnu en betænkt sig ved Navn N. N. Saafremt I vil tage til Takke med en fattig Mester, saa ønsker jeg Eder megen Lykke til den Mester. Also mit Gunst.« »Dette og meget mere maa enhver vide fuldkommen, at intet Ord fattes deri, saa fremt han vil passere for en ærlig Svend, og der­ over holder man saa nøje, at den hæftigste Strid kan opstaa over den