KøbenhavnPaaHolbergsTid

Behøvling.

301 begynder at prædike. Prædiken bar en Indgang, Udgang og Text, men den er ofte saa afskyelig, at det endog var syndigt at fortælle derom; den er delt i 3 Dele, 1) om Arkitekturen, 2) om Konøglen, 3) om Yandringskabet. O gruelige Skam for Guds Ords Prædiken og Prædikerembedet; tbi denne saakaldte Prædiken er fuld af onde ugudelige Løjer, Gemenheder og Karrestreger, ja fuld af skandaløse Ord, hvorover Tilhørerne har deres Latter og paa en skammelig Maade bliver opæggede. Istedenfor at Præsterne begynder deres Prædiken i den treenige Guds Navn, hedder det hos dem: i Skrubhøvlens, »Rauchbankens« og »Fugebankens« Navn. Konøgle sving dig paa Bænken; istedenfor at Præster anfører Skriftsteder, hedder det hos dem: som det staar skrevet i Røghullet og deslige. Under Prædiken staar de 2 Faddere og holder en lang Lineal over Hovedet paa den saakaldte Konøgle, en saadan som en maskeret Harlekin lader sig se med i Kjøbenhavn. Under Musikkens Lyd drikker man ogsaa 2 til 3 Gange rundt ved hver Afdeling af P ræ ­ diken. Men hvor tungt saadant falder en gudfrygtig Mand paa Sindet, kan man vel slutte sig til. Paa de fleste Steder døber Præ ­ sten ogsaa de Omstaaende med Vand, men dette skal være forbudt i Kjøbenhavn, efter at Lavene under tidligere Regjeringer var ophævede nogen Tid og da der igjen blev givet dem Lavsrettig­ heder. »Naar den ugudelige Prædiken er forbi, bliver det unge Men­ neske lagt paa Bænken og kastet ned af den af Fadderne for ethvert Stykke Værktøj. Præsten høvler og Klokkeren rækker ham Værk­ tøjet og det gaar for sig af al Magt, hvorover Tilskuerne opslaar en syndig Latter, især naar den Behøvlede under sine Fald slaar sig godt haardt. Har man Had til nogen, kan man godt hævne sig ved dette Middel. »Efter Afhøvlingen maa han, idet Fadderne holder Linealen over hans Hoved, springe hen paa denne, for saaledes at slaa den ud af deres Hænder. Denne Springen er for Læremesteren, for Læremeste­ rens Kone, for alle skjønne Jomfruer, undertiden ogsaa for alle utug­ tige Kvinder, men dette sidste Spring sker til venstre, de andre til højre. »Efter Springningen spørger Præsten om hans Navn og siger nu : »Har du heddet N. N. under Bænken, saa skal du nu hedde N. N. over Bænken, og giver ham derpaa et Par Munddask, idet han