KøbenhavnPaaHolbergsTid

294 Haandværks]av. saa vidt jeg mig kan erindre, og derefter befundet mig meget vel, hvilket jeg med egen Haand bekræfter. 3. Marts 1716«.21) Der var mange underlige Bestemmelser til at forhindre den ene Mester i at have større Indtægt end den anden, man kunde saaledes ikke leje Tintallerkener hos samme Kandestøber, men hver havde sin Uge, da han alene maatte udleje T in .22) Naar nogen mente, at der blev gjort Indgreb i hans Næring, hentede han Politiet og brød ind i Huset forat træffe »Fuskeren« paa fersk Gjærning. Ved en saadan Lejlighed kunde det gaa vold­ somt til. En Øltapper klagede 1720 over, at han »af tvende Bar- berere og trende Politibetjente udi m it eget Hus, da de inkvirerede hos mig, fordi jeg undertiden barberede en eller anden af mine Gjæ- ster, som drikker en Pot 01 hos mig, og da stødte og slog de mig blodig og blaa og saaledes at jeg fik et stort Bruch, saa jeg siden har været sengeliggende i 6 U ger« .23) En lille Tjeneste, udført uden Godtgjørelse, kunde give Anled­ ning til Lavets Indskriden og den Skyldiges Straf. En Mand for­ klarer 1726: »Jeg kom ind til Sjeur Johan Birch, Haarskærer i Kaadhusstræde boende, forat afhente og betale en Haarpung, af hans Kone forhen bestilt, og imidlertid jeg kom derind, sad hans Kone og syede paa et Snørliv til et Barn paa 2 å 3 Aar (men dog hendes eget Barn), hvorpaa Konen bad mig, saasom hun ej var slige Sager ret kyndig, derover vidste ej ret vel at skære til rette, at jeg vilde hjælpe hende lidet til rette derudi, hvorpaa jeg sagde: J a mænd, og det helst af den Aarsag, at jeg tidt har nydt Assistance hos de gode Folk, og derfor skar jeg det til rette, saasom der var forset noget derudi. Men med Ed kan jeg fast bekræfte, at jeg til min Fordel aldrig har syet noget Sting derpaa og kan og det øvrige altsammen med lovfaste Vidner godtgjøre. Dog uindset (!) kom Strædernes Oldermand navnlig Peder Kastesen og deres Amtsbud Hans Jensen og havde ikke Rettens Middel med sig og dog med Strenghed truede mig at ville sætte mig paa Raadstuen, hvis jeg ikke vilde give dem 2 Rdl., hvorfor jeg, en Del af Enfoldighed, en Del af Frygt for Arrest, som jeg ikke er vant til, og den Tort, jeg derved skulde lidt som for noget andet ondt, en Del og for det tredje at jeg ikke skulde forsinke min Mesters Arbejde, leverede dem i Fol­ kenes Paasyn 6 Mrk. til videre, da de derhos bad mig, jeg ej maatte eller vilde det for nogen aabenbare«.24)