KøbenhavnPaaHolbergsTid

2 8 2 Galanterikræmmere. nedsatte sig saadanne, var det den franske Gesandt, der førte Oplag af parisiske Yarer hertil, og hans Tjenere holdt Udsalg i hans Hotel, hvor Damerne kom og kjøbte Vifter, Masker, Haarpynt, Baand og desl., ja man kunde sende Bud til hans Hus og hente fransk Brød og Yin; det første skulde man dog bestille 24 Timer i Fo rv ejen .,0) Det er næppe før kort efter Pesten, at der nedsatte sig Galan­ terihandlere her, men fra den Tid af udstedtes mange kgl. Privile­ gier for saadanne. Det hedder oftest i deres Privilegier, at de maa handle med hvad der sædvanlig handles med i Galanteriboder. E t Privilegium af 11. Decbr. 1722 er dog noget udførligere, thi det hedder deri, at Handelen ikke maatte udstrækkes til andet end Ga­ lanterikram og mestendel skal bestaa i Handsker, Vifter, Hovedsæt, syede Halsklude, Tørklæder, Baand, Plumager, Etuis og saadant Smaatøj, som i de andre Galanteriboder plejer at sælges, og det var ikke tilladt at sælge hele Stykker Lærred eller Kniplinger, uden for saa vidt de var benyttede i de syede Yarer eller Klædebon. En anden fik Tilladelse til i Galanteriboden at sælge Konfekturer, Li­ kører, italienske, Champagne og Bourgogne-Vine, men ingen andre Slags Yin, og en tredje maatte sælge The, Kaffebønner, Silke og adskillige smaa Galanterier som Pudderdaaser og Foderaler . 1V) Keiser fortæller fra Ildebranden 1728, hvorledes paa Amager­ torv »var sal. Madame Petersens Gaard, hvori befandtes en meget prægtig Galanteribod med mange herlige Sager«; det er denne Gaard, hendes Søn ombyggede og oprettede til »Petersens Kloster«. Hovedpersonen i »Den Vægelsindede« var Enke efter en Galan­ terikræmmer, og det ses af Komedien, at der var mangfoldige af dem (3, 3). Naar Helene vil betegne, hvor hun bor (2, 3), siger hun, at hun sidder i en aaben Bod, og Pernille siger (2, 5): »Madammen kommer, jeg maa aabne Boden«. Galanterihandlerne har imidlertid ikke siddet i Boder paa Gaden, thi næsten alle Udbygninger var paa den Tid afskaffede. Formodenlig har det været en Forstue, hvoraf flere paa den Tid i Synsforretninger siges at benyttes som Bod, som man har benyttet, det vil med andre Ord sige en Stue­ butik med Indgang lige fra Gaden, hvad man dengang ikke kjendte til, men som nu er det almindeligste; en aaben Bod er det samme som en aaben Butik og er en fransk Skik, der maaske først er hid­ ført af disse Galanterihandlere. Senere blev Privilegierne noget udvidede, saaledes fik Claudi