KøbenhavnPaaHolbergsTid

Niirnbergere. Galanterikræmmere. 281 de ikke havde anden stor Husnæring, saa stod de sig dog saa godt, at »En har 2 å 3 Lejekareter, En 6 å 7 Malkekør, En sit skjønne Brænde­ vinsbrænderi og Ølsalg«; »naar de kommer ikkun som nogle Bønder­ karle herover, der hverken har lært Handelen eller andre Haand- værker, saa sidde de saaledes og inden faa Aars Forløb blive til rige Mænd«.8) Disse jydske Hosekræmmere kom til at spille en Bolle i Handelstandens Historie, thi en Mængde af dem lagde Grunden til store Handelshuse. Yed Politiforordningen af 22. Oktbr. 1701 var det forbudt ^at løbe omkring i Husene med Yarer. Alligevel gav Magistraten Sedler til adskillige fattige Folk med Tilladelse til at sælge ostindiske Yarer og hvad der fabrikeredes her i Staden; samme Tilladelse var givet til adskillige Glaskræmmere og Nürnbergere, som handlede med Landkort og andet Smaatøj, da de gav bedre Kjøb end andre, men Magistraten lovede i en Skrivelse af 29. Maj 1715 saavidt muligt igjen at inddrage disse Sedler. I »Det arabiske Pulver« (Sc. 8) om­ tales, at »disse Nürnbergere pleje allevegne at sidde paa Torvet«. Det var som en særlig Levevej at være Nürnberger, saaledes boede ifølge Skattelisten 1717 2 saadanne i Hyskenstræde, og endnu imod Slutningen af Aarhundredet gaves der særligt Borgerskab paa at være Nürnberger. 1726 blev 2 Nürnbergere indstævnede af Isenkræmmerne for ulovlig Handel; Magistraten tilbød dem at lade oplægge deres Varer paa Kræmmerkompagniet, hvorfra de saa i Løbet af 6 Uger hver Mandag og Torsdag maatte sælge dem, hvorpaa de skulde forlade Landet; de burde efter Magistratens Mening have søgt Borgerskab paa Handel, som ikke gik Isenkræmmerne for nær, nemlig med Landkort, Kobberstykker, Marmor- og Alabastbilleder og deslige Varer fra Nürnberg, der ikke vedkom noget Lav. De havde iøvrigt flere Aar handlet her i Kompagni med en afdød Nürnberger Bomanus.9) De ny Moder medførte Indførsel af mange Yarer, der ikke nævnedes i de gamle Bestemmelser om, hvad enhver maatte handle med, og derfor opkom der mange Slags ny Handlende, som man i Grunden var forlegen med, idet de paa den ene Side vel gjorde Indgreb i en eller anden Næringsvej, men paa den anden Side ikke kunde undværes, da Byens egne Handlende ikke indforskrev de Varer, som Publikum ønskede. Dette var især Tilfældet med Galanterihandlerne. Inden der