KøbenhavnPaaHolbergsTid

Bankerot. 2 7 7 hos mig at fordre, derom og mine efterladende Effekter og Bohave videre bekræfte. Med forblivende ædle Hr. Byfogeds Tjenere Hendrik Schrøder.« Derpaa indfandt Rettens Folk sig i Huset, Bohavet blev regi­ streret, Døre og Vinduer forseglede, Vinduerne i Mandens Kontor be­ trukne. Den Bortflygtede maatte saa underholde sig, som han bedst kunde, indtil han kunde slutte Overenskomst med sine Kreditorer. Den begyndte med en Henvendelse til Byfogden om at faa Boet over­ givet, men Brevskriveren forblev usynlig, thi hans Opholdsted forties viselig i Brevet, hvis det da ikke er skrevet i Slutteriet. »Ædle og velvise Hr. Byfoged Seingior (!) Envold Brun. Ønsker ham Guds Kaade, Fred og al Lyksalighed. Hvem, der fattes Ild , den søger i Asken, og hvem der er i Kød, søger Hjælp. Gud er min Kød og Trang bedst bekjendt, og hvad jeg har, og. min fattige Kone, der med liden Søn i denne langsommelige Tid har forsøgt, og endnu (Gud bedre) daglig maa forsøge, saa fremt ikke nogle Guds Børn vil lade sig min Kød gaa til H jæ rtet, thi det er nu førstkommende 3die April tre Aar, siden jeg maatte forlade mit fattige Hus, hvad jeg i værende Tid har førsøgt, er den gode Gud bedst bekjendt. Mens som jeg finder, at til Guds Hjælp skal være Menneskens H jæ lp, og jeg veed, at ædle Hr. Byfoged er en Guds Mand, som haver Medlidenhed med den Nødtrængende, da kommer jeg med min aller ydmygste Bøn og Begjæring til hannem, ydmygst bedende, at han vil have den store Godhed for mig, og ved hans store Forsorg lade kalde mine Kreditorer for sig, for at komme til en Slutning med dem, som jeg ved Guds Hjælp vil haabe sker, naar gode Hr. Byfoged vil have den Godhed for mig og mit fattige Hus, at lade dennem kalde, ikke tvivlende, at Herren jo skal bevæge deres haarde Hjærter imod m ig, da min bedrøvede Tilstand dennem noksom er bekjendt, saa vil jeg gjerne (i hvor slet den er), om det ikke andet kan være, akkordere med dennem, og gjerne, af den Velsig­ nelse, som Herren mig forunde vil, meddele dennem, naar de vil tegne til min Frelse, thi jeg ikke tvivler paa Herrens Velsignelse. Gode Hr. Byfoged, maa jeg nu med dette inkommodere hannem,