KøbenhavnPaaHolbergsTid

276 Bankerot. Den 16. Oktober 1727 ere udaf de saakaldte kgl. autoriserede Pengesedler atter paa Kjøbenhavns Raadstue opbrændte til den Summa af 40,000 Rd., som saa mærkelig har soulageret Undersaatterne, at ringe Forskjel nu for Haanden findes imellem de autoriserede Penge­ sedler og den kurante Mønt«. De ved saadanne Pengekriser fremkaldte Forhold var følgelig Manges Ødelæggelse, ligesom Spekulanter kunde erhverve sig Formuer, men uagtet disse Forhold var Byen i det hele i Velstand, hvorom den store Luxus vidner. Grunden dertil maa være den, at Leveran­ cerne til Hæren har frembragt saa meget større Omsætning. I »Den pantsatte Bondedreng« (1, 2) er Leerbeutel en forgjældet Mand, for hvem Pernille i Regyndelsen kun har det ene Raad at spille Bankerot endnu en Gang, hvilket han ogsaa er meget villig til, naar han kun har Rejsepenge. Hvis han nemlig ikke forlader Byén, udsætter han sig for at sættes i Slutteriet. En Kjøbmand Henrik Schrøder flygtede i en kritisk Stund til Kjøge, hvorfra han meddelte Byfogden sin Fallit i følgende Brev, da­ teret 5. April 1713: »Ædle Hr. Byfoged! For ethvert ærligt og redeligt Gemyt er det vel den største Chagrin ikke at kunne gjøre saa fuldkommen Rigtighed for sig og med prompte Betaling fornøje sine Kreditorer, som man ønskede, og der alle, som kjender mig, ikke med Billighed skal kunne sige Andet, end jeg jo til Dato altid har stræbt at holde min Kredit hos brave Folk vedlige, men nu formedelst disse vanskelige Tider ikke finder min Kasse saa tilstrækkelig at kunne indfri 2 solgte norske Vexler paa England, som med Protest er tilbagekommen, saa gaar det mig ikke lidet til Hjærtet, idet jeg for at undfly den Tort, som muligt samme Manquement af prompte Betaling min Nærværelse vilde paakaste, maa holde mig fraværende og saaledes forlade Hus og Hjem og he r­ med bede, at ædle Hr. Byfoged vilde behage at umage sig til mit Hus og Bo i Kompagnistræde, det paa sit Embeds Vegne forsegle og dermed videre omgaa, som Lov og Ret medfører. Rekommenderende mig i det Øvrige saa vel i ædle Hr. Byfogeds som andre honette Folks ræsonable Omdømme ved denne min Retirade, da Gud og min rene Samvittighed kan vidne med mig, det jeg aldrig har været eller er intentioneret at besnelle min Næste, men min allerstørste Glæde er og har været af fornøje Alle og Enhver, som kunde have noget