KøbenhavnPaaHolbergsTid

2 5 6 Vejret. falet, at de daværende Linedansere skulde forføje dem af Staden, saa finde de dem fiøjligen fornærmede ved en, navnlig Bredo, som tvæ rt imod højstbemeldte Privilegier og Anstalter skal have indfun­ det sig udi vores kgl. Residensstad Kjøbenhavn og understaaet sig der at indrette et Skuespil med Perspektiver at forestille, hvortil han formener sig berettiget, fordi han har taget sit Borgerskab og derpaa betalt 12 R d l.; men som enhver, naar han ikkun tog Borgerskab og betalte 12 Rdl., kunde gjøre Skaari Privilegierne utiltalt og ustraffet« fik Politimesteren Befaling til at forbyde ham alt Skuespil og til­ holde ham at forføje sig ud af Staden; Politimesteren skulde desuden paase, at ingen herefter gjorde de danske Skuespillere Hinder i deres Rettigheder.73) Mange Lykkeriddere drog i denne Tid omkring i Landet; der klagedes saaledes 1726 i Sjælland over, at der skete Indbrud i Kirkerne og at Blokkene blev opbrudte, der var set en Sværm Tatere »saa vel som og en Del Personer med Jærnlænker, som udgive sig for Ita ­ lienere og at have været fangne i Tyrkiet, hvilke skal forøve de allergroveste Skalkestykker«.74) For dem, som mener, at Vejrliget i gamle Dage var anderledes end n u , kan følgende Beretning i Pontoppidans Menoza 75) tjene til Underretning: »Ligesom jeg her til Lands altfor tidlig ventede Som­ mer, saa lavede jeg mig og altfor tidlig til at tage mod V in ter, thi indtil midt i November Maaned var det endnu meget mildt og godt Vejr, og da det ved Juletider begyndte at fryse, var Kulden hverken saa liaard eller bestandig, som jeg havde forestillet mig, Monsieur H., som blev vaer, at jeg kjøbte Pelsværk til at fore mine Vinter­ klæder med, sagde, det var overflødigt og brugtes af ganske faa her til Lands, hvilket jeg og siden befandt med Forundring. De Vintre, jeg her har levet, komme mig ej anderledes for end i England. En Maaneds bestandig Frost og Sne er saa rar (sjelden), at den næppe indfalder hvert fjerde Aar. Da jeg spurgte Hr. C. om Aarsagen, sagde han: som vi paa de danske Øer ingensteds har ret langt til Søkanten, saa formildes vor Luft bestandig ved de halvvarme Dampe, som Havet, særdeles om Vintren, giver af sig, og at Havet hos os fryser til, er næsten ligesaa rart, som at Seinen ved Paris fryser.