KøbenhavnPaaHolbergsTid

Linedansere. Perspektivmaskine. 255 han Hendrich Bræmer boede i nuværende Nr. 4u i Sofiegade paa Christianshavn, hvortil der hørte en stor Have og øde Plads. Poran er omtalt »Springeren« Reverand, der havde Strid med den stærke Mand 1721 og som klagede over ingen Fortjeneste at have, han havde en særegen Trup og drog herfra til Haderslev.71) I Begyndelsen af 1725 var en »Bande der englischen Balancier- kunst« kommen hertil, men den fik ikke nogen Fortjeneste. I en Ansøgning af 18. April 1725 til Kongen beretter Medlemmerne, at de tidligere havde indgivet et Andragende til Kongen om at maatte vise deres Kunst for ham og med Politimesterens Tilladelse var komne overens med Montaigu — det var paa en Tid, da denne var i de største Pengeforlegenheder — om at optræde i den stærke Mands Have, og de havde anvendt Omkostninger derpaa; derefter kom Fa­ sten, i hvilken Tid de maatte ligge stille, og da de efter denne vilde optræde, blev det dem forbudt af Politimesteren, da de ikke havde særskilt kgl. Privilegium. De maatte vente længe paa Svar, thi først 19. Maj blev Ansøgningen sendt til Politi- og Kommercekollegiet, og dets Erklæring faldt først 4 . Juni, saa i al den Tid maa disse stakkels »Kunstnere« have ligget uden Erhverv. Kollegiet mener, at Hoved- mændene var Jøder, der uden kgl. Lejdebrev under 1000 Rdl.’s Straf ikke maatte opholde sig i Landet, og hvis »Supplikanterne nu herudi skulde nyde allernaadigst Bifald, saa havde de største Lejlighed der­ ved flere Jøder herind at trække; overalt saa søger de ikkun herved at drage Pengene ud af Landet og berige sig selv og især af Tyende og Haandværksfolk, som desforuden saavelsom andre nok har nødig til et og andet bedre sine Penge at employere.« 72) 9. Septbr. 1726 fik Johan Samuel Brede Magistratens Tilladelse til »at præsentere et Perspektivmaskine til Stadspersoners og andre Lysthavendes Fornøjelse«, og han tog til yderligere Sikring af sin Stilling 23. Septbr. Borgerskab som Dansemester. Montaigu indgav nu et Andragende til Kongen, hvori han forestillede »at den fornemste Aarsag, hvorfor de danske Komedier ere indrettede, har været at hindre Omløbere at indkomme med fremmede Skuespil«, hvorpaa Kongen 14. Oktbr. 1726 udstedte et Reskript, at »som vi ej alene til den Ende allernaadigst have benaadet dem (de danske Komedier) med særdeles Privilegier, endog ved aparte Reskript til vores forrige Politimester Rateken som og ved Ordre til daværende Oberhofmarskalk Hr. v. Holstein allernaadigst mainteneret dem og be