KøbenhavnPaaHolbergsTid

2 0 8 Spil. gaar det ud paa en Forkering og Lanter. Lanter var et Slags Fem- kort, der spilledes af 3 til 6 Personer; den, der fik 5 Kort af samme Farve, havde Lanter og vandt; at sætte Bet kaldes at bødle og det vigtigste Kort hedder Pamphilius21), deraf Udtrykket »en Lykkens Pamphilius«. Det nys nævnte Forkering spilledes paa et Dambræt med 5 Brikker. Navnet kommer af, at man ved et uheldigt Kast kan for­ andre det bedste Spil til det sletteste22). E t Terningspil Cinque et neuf spilledes paa Værtshuse; I »Den ellevte Juni« (1,5 ) opfordrer Skyldenborg en Tilrejsende til at spille dette med ham, men man ser, at dette Spil ikke altid gik ærlig til, idet man havde falske Terninger; den Jesper Bendrejer, der her siges at have gjort dem, Skyldenborg havde, var sikkert en virkelig Person. Den Maade, som Skyldenborg anvendte med at lokke Folk ind i Beværtninger for derved at blanke dem af i Spil, var greben ud af Livet; man sammenligne f. Ex. hans Udtryk med dem, der bruges i nedenfor anførte Plakat. Der indkom nemlig »fast daglig« Klager fra Bønder, Søfolk »og andre fremmede rejsende enfoldige Folk, hvorledes de af ubekjendte Personer, under Foregivende af Bud eller Ærende, som de ved dem paa Hjemrejsen agter at lade bestille, henføres i visse Værtshuse og Kjældere, der de af samme baade lokkes og trues til udi Spil sig at indlade, hvorved de paa adskillige sær bedragelige og underfundige Maader tabe alt, hvad de hos sig have, og omsider, naar paa sligt klages, forevender saavel Værten som Værtinden udi Huset til Und­ skyldning, at dem saadanne bemeldte Personer, som paaklages, har været ubekjendte med mere andet«. Det blev derfor ved Politiplakat 16. Okt. 1727 forbudt Værterne at tilstede Underofficerer, Soldater og Matroser eller deslige Folk at spille Kort eller Tærninger, langt mindre være i Kompagni med dem i noget Spil. En anden Klage over Værtshusene indeholder samme Plakat, i det det idelig befindes »udi en stor Del Huse og Kjældere, hvor 01 og Brændevin skjænkes, hvorledes saavel under Gudstjenestes Forretning paa Søn- og Hellig­ dage som og om Nattetider, ja endog ofte særdeles sildig om Natten skal befindes udi bemeldte Værters Skænkestuer endel af de Militære siddende ved Tobakssmøgning samt 01- og Brændevins-Drikkeri, ja iblandt og ved Kort og Tærningespil«. De Militære maatte ikke være ude af deres Kvarterer efter Tappenstreg og naar de derfor blev