KøbenhavnPaaHolbergsTid

Spil.

207 rader havde altsaa tildels været offentlige. Da Holbergs »Maskerade« blev givet, var Forbudet mod Capion lige udstedt, men i Stykket nævnes denne (3, 9) følgelig som den, til hvem man benvender sig for at faa Adgang. Henriks Forsvar for disse har sikkert moret mange og Stykket gjorde som bekjendt stor Lykke; det var et Lej­ lighedsstykke i rette Tid. Den ædruelige Samtids Dom over Maske­ rader udtaler Leonard (2, 3) saaledes: »Jeg fordømmer ikke Maske­ rader, fordi de ere Maskerader, men fordi der gjøres Vane deraf. Unyttig Tidsfordriv og Børneleg ere undertiden saa fornødne forvisse Folk som Mad og Drikke, og Maskerader, foruden at de forfrisker tungsindede Folk, ere af en sær artig Invention, thi de forestiller Menneskene i den naturlige Lighed, hvorudi de vare i Begyndelsen, førend Hovmod tog Overhaand og et Menneske holdt sig for god at omgaas med et andet, thi saa længe Maskeraden varer, er Tjeneren lige saa god som Herren. Jeg fordømmer derfor ikke Maskerader, men disses Misbrug, thi at gaa tre Gange om Ugen paa Maskeraden er at sætte sine Midler til, er at sætte Helsen til, er at stjæle tre Dage bort af Ugen, ja undertiden hele Ugen, thi unge Mennesker kan ved idelig Svir og Døseri blive ganske ubekvemme til Forret­ ninger. Man ser derfor ingensteds reglerede Maskerader hele Aaret igjennem. At danse nogle Gange om Aaret enten med bedækket eller blottet Ansigt er in tet ondt, men at danse hele Aaret igjennem kan gjøre den bedste Stad til en Daarekiste«. Af Kortspil var L ’hombre nylig indført og ikke kjendt af de gamle; i »Jean de France« betegnes det som alamodiske Kavallerers Spil, og den politiske Kandestøber siger: »Der er et vist Spil, som kaldes Allumber, jeg vilde give hundrede Rigsdaler til, at I og vor Datter Frøken Engelke forstod det«. Det spilledes altsaa ogsaa af Damer. I »Den Vægelsindede« siger ogsaa Lucretia (2, 6): »Jeg maa tælle efter mine Penge, hvor meget jeg tabte i Cinqville idag«. Cinqville er L’hombre spillet af 5 Personer20). I »Den Vægelsindedes« første Udgave (5, 4) siger Torben: »Nu viste hun mig i Byen efter ny Kort til at spille Remise med iaften eller Marthedorn, hvad man kalder det« ; det er Misforstaaelse af Udtrykkene i L’bombre. Simplere Spil var Lanter. I »Henrik og Pernille« (2, 2) ytrer Arv om Henrik: »Han plejer at gaa til Kristoffers paa Hjørnet. Jeg er bange, at han sidder udi en Lanter til Ørene«, og i »Gert Westphaler« (1, 2) klager Gert over at istedenfor at tale om alvorlige Ting i Selskaber