KøbenhavnPaaHolbergsTid

1 9 6 Fastelavn. i det ene Kjoleærmes Opslag, som paa den Tid vare store men luk­ kede, fandt jeg vel 1/2 Pund størknet Smør og Sauce«. Nyaarsgratulation var i fuld Blomstring og Holberg skriver om d en5): »Den bestaar i Uddeling af Gaver, hvilke fordres fast som en vitterlig Gjæld. Jeg ønskede gjerne at vide, naar den sælsomme Skik først udi disse Lande er indført; jeg kalder den sælsom, siden dermed gaas saa vidt, at den ringeste Kundskab (Bekjendtskab), som en gemen Mand har erhvervet sig hos en af højere Stand, ligesom autoriserer ham til at fordre saadan Tribut, uden at nogen Regres gives derfor til andre«. Holberg foreslaar derfor, at en fornemme Borger, der skulde give Nyaarsgave til en Haandværksmand, igjen kunde søge denne hos en Rangsperson, og en Rangsperson af sidste Klasse igjen hos højere stillede, og saaledes fremdeles, at Pengene kunde cirkulere og Gaverne ikke blev til Byrde for visse Personer. Det var dog ikke alene dem, der attraaede Nyaarsgaver, som. gjorde Lykønskninger. I »Niels Klim« berettes i Toniani Rejsebeskri­ velse: »Nyaarsdag faar de Evropæer en Sygdom, som de Underjords Folk veed intet af. Accidenserne ved denne Sygdom er stor Uro i Sindet, thi samme Dag kan ingen blive længe paa et Sted, de løbe, ligesom de ere galne, fra et Hus til et andet og veed ikke selv hvorfor. Denne Sygdom varer hele 14 Dage hos Nogle, tilsidst blive de træ tte og udmattede af den idelige Løben, kommer til sig selv og faar deres forrige Helbred igjen«. I Fastelavnstiden slog man Gjækken løs. Fra Christian V.s Tid er det bekjendt, at den kgl. Familie og hele Hoffet iførte sig Amager­ dragt pg kjørte ud paa Amager, hvor de dansede efter Lyden af Sækkepiber og skurrende Violiner og spiste med Træskeer af Ler- og og Træ tallerkener.6) Udklædning hørte med til Fastelavnsskik, navn­ lig i Skikkelse af Nar eller Harlekvin med Narrebrixen, af hvilken vi endnu har en Efterligning i Børnenes Fastelavnsris. Men man slog ikke saa lempelig med Brixen som nu med Riset. Tre Hørkræmmer- drenge, der tjente i Boderne under Børsen, var i den Anledning nær komne galt afsted, men et kgl. Reskript af 28. Jun i 1726 til Politi­ mesteren tilsiger dem Tilgivelse, »som efter en paaberaabt ældgammel Sædvane med en stor Brix Fastelavns Uge have brixet en anden is­ landsk Kjøbmands Dreng, saa at han en Tid lang maatte holde ved Sengen«, dog skulde Politimesteren »se hen til, at saadan Uskik her­ efter vorder hæmmet og afskaffet, paa det at deslige Drenge ikke of