KøbenhavnPaaHolbergsTid

Nyaar, 195 forbudt enhver Vært at holde Ju le-eller Spillestuer i sit Hus, hverken Søn- eller Søgnedage, og maskerede eller formummede Personer maatte ikke indfinde sig i Huse eller Kjældre eller løbe om paa Gaderne. Yed Julegilderne i Familierne brugte man de samme Lege som vi tildels kjender endnu. I Rikard Paullis »Julestuen og Maskeraden«, der udkom 1724, nævnes »Fruens Penge«, »Puslebænk«, »Kryb i Træ«, »Gjern Ringen vel, gjem saare vel«, »To Børn i min Pose«, »Skjære Havre«, hvor den, der blev tilbage, maatte give Pant, »Hviskeleg«; den, der i Panteleg ikke fuldførte sin Dom, skulde staa Julestueret, nemlig Ballerone af bele Selskabet, idet han laa med Hovedet i en andens Skjød og fik Slag i Ryggen under en Opsang3). I samme Komedie bolder Tjenestefolkene Julestue for sig ved For­ klædninger; de legede »Gaasen brænder« eller »Blindebuk«. Nyaarsaften gik man op paa Slottet for at se Kongen spise. Klavs Seidelin, der var i Apothekerlære i Kjøbenhavn, fortæller om Nyaarsaften 1721 4): »Var jeg med en af mine Kolleger gaaet op paa Slottet for at se det kgl. Herskab spise, som altid gjerne paa den Aften var alle tilladt, og samme Aften paraderede altid det kgl. Hofs Pager og Lakajer i nyt Livrée. Yi bleve da og indladte i det store Spisegemak, men der var den Aften saa stor en Konflux af Til­ skuere, at de tilsidst nær havde trængt ind paa det kgl. Taffel, hvor­ over der arriverede mig en slem Malheur, som stod bagved Herrerne, der spiste ved Taflet; thi da dette anden Gang ved Pagerne med de tilhørende Retter skulde besættes, kom blandt andre en Page med en Sølvskaal fuld af Smør eller Sauce til Stegen, og da han vilde sætte det paa Taflet, snublede han over andres Fødder, saa Skaalen med ålt, hvad der var udi, fløj hen paa mig og overalt ilde tilredte min ganske propre, skjønt simple Stadsklædning, og da jeg derved sprang med Force til Side, faldt Skaalen paa Gulvet, saa at Kong Frederik selv rejste sig op for at se, hvad der passerede, hvilket jeg mærkede, og derfor blev staaende urørlig som en Støtte, men denne Malheur gik mig næ r, og dog maatte jeg blive staaende, th i jeg kunde for Trængsel ingensteds komme, saa at andre, som trængte sig forbi mig, ligeledes besmittede deres Klæder. Endelig da Herskabet stod op fra Taflet, gik jeg med min Kollega vel ned i Slotskjælderen for at slukke min Sorg med en Draabe god Rhinskvin, men om Morgenen besaa jeg først ret min Elendighed med Bedrøvelse, thi jeg fandt da, at snart slet. intet paa mine Klæder var sparet, som jo var besudlet, og 13*